Regeringen opgiver at sænke kriminel lavalder

Regeringen sænker ikke den kriminelle lavalder til 12 år, som de borgerlige partier foreslog før folketingsvalget.

• Dansk-tyrkere frygter at være angivet som landsforræddere
• Flertal udtaler "skarp kritik" af minister: Får stor næse

Unge skal heller ikke dømmes ved en særlig ungdomsdomstol, men hver politikreds får et Ungdomskriminalitetsnævn.

Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Ledes af en dommer

Hvert ungenævn ledes af en dommer. Nævnet og de sociale myndigheder skal reagere med en såkaldt straksreaktion, når unge fra 12 til 17 år bryder loven.

Men de 12-årige forbrydere får ikke en dom. De kommer ikke i strafferegisteret som kriminelle og får ikke en plettet straffeattest.

I 2010 sænkede VK-regeringen den kriminelle lavalder til 14 år. Men to år senere hævede S-R-SF-regeringen lavalderen til 15 år.

Dansk Folkeparti foreslog i 2007 at sænke lavalderen til 12 år. Det støttede de borgerlige før valget.

Glæde hos Det Kriminalpræventive Råd

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, glæder sig, hvis regeringen ikke sænker den kriminelle lavalder og dropper en ungdomsdomstol.

– Vi har ikke noget imod, at vi reagerer over for 12- til 15-årige. Men vi ønsker ikke at stemple dem som kriminelle, for vi ved fra forskningen, at der er øget risiko for at fortsætte den kriminelle løbebane efter at have fået den første dom, siger Henrik Dam til Mandag Morgen.

I Børnerådet er Per Larsen, som tidligere var chefpolitiinspektør i Københavns Politi, også imod at sænke den kriminelle lavalder fra 15 år.

– En kriminel lavalder på 12 år strider mod hele tankegodset i FN’s Børnekonvention. Vi bør tænke i sociale og pædagogiske muligheder frem for kriminalisering og afstraffelse, siger Per Larsen til ugebrevet.

– Det kriminalpræventive system har haft utrolig succes de forgange år. Kriminaliteten blandt børn og unge falder. Det går jo forrygende godt.

Kriminaliteten er faldet

Ungdomskriminaliteten er faldet.

I 2015 blev knap én procent af 10-17-årige mistænkt eller sigtet for at bryde straffeloven, oplyser Justitsministeriets Forskningskontor. Det er mere end en halvering sammenlignet med 2006.

Hverken justitsminister Søren Pape Poulsen (K) eller retsordførerne fra de tre regeringspartier ønsker kommentere sagen over for Mandag Morgen.

Ritzau har søndag også forgæves søgt en kommentar fra Søren Pape Poulsen samt retsordførerne Preben Bang Henriksen (V) og Peter Kofod Poulsen (DF).

/ritzau/