Regeringen dropper stort projekt

Bliver alligevel ikke til noget

Offentliggjort Sidst opdateret

SVM-regeringen dropper et krav om at få flyttet 800 studiepladser væk fra de fire største byer.

Det skriver DR.

I 2021 - under den daværende S-regering - blev der indgået en aftale om udflytning af uddannelser.

Aftalen gik ud på, at 60 procent af optaget på de store velfærdsuddannelser skulle ligge i mindre byer.

De store velfærdsuddannelser er sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.

800 pladser skulle flyttes ud, og der skulle oprettes 1000 nye pladser.

Skulle videreføres

Socialdemokratiet har kæmpet for at få flere unge til at studere uden for de største byer, og Venstre har støttet idéen, men den nye regering vil det anderledes.

I regeringsgrundlaget står, at SVM-regeringen vil "videreføre aftalen om udflytning af uddannelser, men justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen". Det skriver DR.

Må selv bestemme

Med det droppede krav må uddannelserne selv bestemme, hvor de vil placere de 1800 pladser, som indledningsvist skulle have været uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Der har været fokus på de store velfærdsuddannelser over en periode. Især fordi der mangler hænder i fagene.

Det er ikke længere et krav at 800 studiepladser skal flyttes væk fra de fire største byer.
Det er ikke længere et krav at 800 studiepladser skal flyttes væk fra de fire største byer.
Powered by Labrador CMS