Regeringen bøjer sig for rødt hovedkrav

Efter længere tids armlægninger er regeringen nu så godt som i mål med en finanslovaftale med støtte fra SF og Enhedslisten. Den helt store knude i forhandlingerne – spørgsmålet om landets dagpengemodtagere og arbejdsløse i bredere forstand – blev ifølge flere kilder løsnet op i går. Det skriver Berlingske.

Det skete med et kompromis, hvor Enhedslisten og SF på den ene side må acceptere, at der ikke kommer de grundlæggende ændringer af dagpengereformen, som partierne har krævet, mens de på den anden side kan glæde sig over flere indrømmelser, erfarer Berlingske.

Først og fremmest er regeringen ifølge flere kilder gået med til at afskaffe en hjørnesten i dens egen kontanthjælpsreform, nemlig spørgsmålet om gensidig forsørgerpligt for samlevende. Med forsørgerpligten ville regeringen med kontanthjælpsreformen fra 2013 give samlevende danskere pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene ender på kontanthjælp, præcis som det hele tiden har været en pligt for ægtefæller at forsørge hinanden.

Men den gensidige forsørgerpligt har fået massiv kritik fra først Enhedslisten og siden SF, blandt andet fordi den ifølge partierne får par til at flytte fra hinanden. Derudover har samlevende ikke kunnet overføre deres eventuelt uudnyttede skattefradrag til hinanden, sådan som ægtefæller kan.

Til gengæld må Enhedslisten og SF indse, at de ikke kommer igennem med kravene om egentlige forandringer af VK-regeringens omstridte dagpengereform fra 2010, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år, og som samtidig fordoblede genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger. Regeringens to støttepartier har krævet den sidste ændring rullet tilbage, men det har regeringen nægtet.

Regeringen har også afvist at forlænge den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som frem til 3. juli 2016 skal udgøre et sikkerhedsnet under de tusindvis af ledige, der mister deres dagpengeret.

Til gengæld indfører man en helt ny ydelse, erfarer Berlingske. Ydelsen har under forhandlingerne haft navnet »kontantydelse«, og den vil fremover blive givet til arbejdsløse, der hverken er berettiget til eksempelvis dagpenge, kontanthjælp eller arbejdsmarkedsydelse. Til gengæld vil modtagerne af den nye ydelse skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne ydelse er ligesom arbejdsmarkedsydelsen midlertidig og vil løbende blive udfaset.

Ifølge dr.dk vil den nye ydelse rent økonomisk svare til arbejdsmarkedsydelsen – altså 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 procent af dagpengesatsen for forsørgere. Det var onsdag ikke muligt for Berlingske hverken af få be- eller afkræftet denne oplysning.

Det afgørende kompromis blev indgået sent onsdag. Parterne har nu givet hinanden tid til at læse alle papirer igennem i løbet af natten, og ifølge kilder er det et »godt bud«, at den endelige finanslovaftale kan præsenteres torsdag.

I løbet af ugen har regeringen forhandlet en række delaftaler på plads med sine to støtteparter. Det har blandt andet betydet flere penge til kronisk syge og kræftpatienter, en milliard kroner ekstra til en »grøn pakke« og 600 flere pædagoger til daginstitutionerne.

En af delaftalerne – en sundhedspakke til 6,5 milliarder kroner – skal sikre, at patienter uden klare symptomer på kræft fremover undersøges hurtigere på de danske sygehuse. Hvor det i dag kan tage flere måneder og op til et halvt år at få en ikke-akut scanning, vil det med den nye sundhedsaftale ikke tage mere end fire dage.

Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse lider omkring en million danskere af en kronisk sygdom, hvoraf 300.000-400.000 lider af lungesygdommen KOL. De nye penge på området skal blandt andet gå til målrettede sundhedstjek, så de kroniske sygdomme kan opdages tidligt.

»Jeg kan næsten ikke få armene ned, for det er allerførste gang, at der er brugt udtrykket en national indsats på lungeområdet,« siger Johannes Flensted-Jensen, som er bestyrelsesformand i Lungeforeningen.

Sundhedspakken blev oprindeligt fremlagt i august, hvor der var sat fem milliarder kroner af til den.

Udviklingsbistanden skal til gengæld slankes med en milliard kroner næste år for at finansiere det pres, som det stigende antal asylansøgere lægger på landets asylcentre. Kommunerne mærker også presset fra det stigende antal asylansøgere, som får opholdstilladelse i Danmark, og derfor får de 250 millioner kroner til at dække udgifter, som er forbundet med at huse flygtningene.

Asylmillionerne er en del af en velfærdspakke, som også giver landets børnehaver og vuggestuer mulighed for at bruge en milliard kroner over de næste fire år på at ansætte 600 nye pædagoger. Det giver dog ifølge Berlingskes beregninger ikke mere end to promille af en hel pædagog til hver af de danske børn.

Pædagogmilliarden møder desuden kritik fra Kommunernes Landsforening, fordi den gives i puljer, og kommunerne skal kunne evalueres og holdes op på, hvordan og hvor de har brugt pengene.

En grøn delaftale, som tilfører en milliard til natur og økologi, er også faldet på plads mellem regeringen og dens støttepartier. Det betyder, at en endelig finanslov forventes at komme til at bestå af fem dele.