Reformer har gjort os rigere

Dansk økonomi er blevet forbedret på ganske betydelig vis af den strøm af reformer, som er gennemført de senere år.

Beskæftigelsen ventes at stige med 165.000 frem mod 2020 og med 400.000 på endnu længere sigt som følge af de fire skattereformer, »Velfærdsaftalen«, »Genopretningspakken«, reformer af kontanthjælp og førtidspension plus andre tiltag, som er gennemført siden 2001. Samlet vil det løfte den danske velstand med så meget som 15 procent. Det fremgår af et svar, som finansminister Bjarne Corydon (S) har afgivet i Folketinget til politisk ordfører for Venstre, Inger Støjberg.

Det er den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, som over de kommende år hæver aldersgrænsen for at modtage folkepension og efterløn, der er den klart største bidragsyder til at levere job og velstand, fremgår det. Denne ene reform, som blandt andet vil hæve aldersgrænsen for folkepension i takt med, at levealderen stiger, vil øge beskæftigelsen med 94.000 personer frem mod 2020 og 247.000 frem mod 2040. Det svarer til næsten 62 procent af hele den fremgang, som ventes, og er dermed den klart største og mest betydningsfulde reform i nyere tid.

Næstvigtigste reform har været »Forårspakke 2.0« fra 2009, som afskaffede mellemskatten, hævede grænsen for, hvornår der skal betales topskat, og indførte et loft på 100.000 kroner for indskud på ratepensioner og ophørende livrenter. Denne ene skatte-reform vil øge beskæftigelsen med 18.300 personer på sigt, fremgår det af svaret.

Fogh har leveret mest

Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, siger hertil, at de reformer, som Thorning-regeringen har gennemført de senere år, »kun« leverer 46.000 ekstra i beskæftigelse svarende til 12 procent af de samlede reformer frem mod 2040.

Helle Thorning-Schmidt (S) har ellers talt om, at regeringen i perioder er gået »reform-amok.« Men den nuværende regering har leveret langt mindre, end den tidligere VK-regering, som havde Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister.

Nye reformer forude

Professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen er enig og siger, at »Velfærdsaftalen« er den helt store bidragsyder. Men selv om der er gennemført mange reformer de senere år, er der behov for at gøre endnu mere, vurderer Torben M. Andersen.

»På det meget lange sigt er de offentlige finanser holdbare. Men der kommer nogle store underskud fra 2020 og frem til 2050, der er større, end EU tillader, og som der bør gøres noget ved. Der er behov for at forbedre de offentlige finanser med mindst 0,5 procent af BNP og helst også endnu mere, fordi der kan komme uforudsete begivenheder eller kriser,« siger han.

En halv procent svarer til, at der er behov for reformer, som øger beskæftigelsen med op mod 30.000 personer eller ti milliarder kroner.

»Det er lige så meget, som alle de reformer, Helle Thorning-Schmidt-regeringen har gennemført indtil videre,« siger Mads Lundby Hansen.

Han peger på, at der er mulighed for at gennemføre reformer af både dagpenge, kontanthjælp, efterløn, skat og andre ting. Der er også mulighed for at dæmpe væksten i det offentlige forbrug til mindre end den planlagte årlige stigning på 1,1 procent fra 2020 til 2040.

»Hele 2,1 millioner danskere lever af overførselsindkomst fra det offentlige. En del af dem kan komme i beskæftigelse. Der også muligheder for at sænke skatten yderligere. Den ventede økonomiske vækst frem mod 2030 er bestemt ikke prangende. Danmark står til at få den sjettelaveste vækst ud af 34 OECD-lande frem mod 2030. Vi vil ifølge OECD til den tid få en velstand, der er ni procent lavere end i Sverige. Det bør burde motivere politikerne til at øge beskæftigelsen yderligere via reformer,« siger Mads Lundby Hansen.