Annonce
Rederi nedjusterer med en milliard kroner
Dampskibsselskabet Norden må indse, at årets driftsresultat bliver markant dårligere end først ventet.
Dampskibsselskabet Norden har udsigt til et kæmpetab, når året er omme.
Selskabet må nedjustere forventningerne til årets driftsresultat i 2014, så det nu ender med et tab på mellem 290 og 230 millioner dollar svarende til et tab på mellem cirka 1,4 og 1,7 milliarder kroner. Det oplyser Norden i en meddelelse til fondsbørsen.
Annonce
Tidligere ventede Norden et driftsresultat i år på mellem nul og minus 360 millioner kroner.
Det markante underskud ventes, fordi Norden har måttet hensætte næsten 1,4 milliarder kroner.
Hensættelsen vedrører tabsgivende timecharterkontrakter i tørlast, der primært blev indgået for tre-seks år siden, oplyser rederiet.
Annonce
/ritzau/