Reality-stjerne får porno fra gifte mænd

Offentliggjort Sidst opdateret
Stine Kronborg bruger naturligvis en del tid i træningscenteret. Foto: Facebook

Stine Kronborg bruger naturligvis en del tid i træningscenteret. Foto: Facebook

Stine Kronborg får masser af hjemmelavet porno tilsendt. Også fra mænd, der allerede er optaget

– Det er hver eneste dag, der kommer noget fra mænd, der gerne vil i kontakt med mig. Eller ”lege med mig”, som de ofte skriver, fortæller Stine til HER&NU.

Selvom det er hverdag for 36-årige reality-stjerne at smide tøjet, er det grænseoverskridende, når hun ufrivilligt modtager porno fra mænd, der allerede er i forhold med andre.

Stine har en rimelig god intuition, når det kommer til de her mænd, men det sker, at en mand med kone eller kæreste slipper igennem filteret:

– Problemet er, at jeg sjældent spørger om det, før vi har taget et skridt videre. Hvis det er en fyr, som jeg synes godt om og allerede er begyndt at planlægge lidt med ud i fremtiden, vil jeg gerne indrømme, at jeg bliver utrolig ked af det, når jeg finder ud af, at han er engageret til anden side, fortæller Stine, som dropper den slags lige med det samme.

–  Det vilde er, at de fleste bliver ved med at kontakte mig og spørge, om vi ikke skal ses igen. Op til flere år efter, fortæller Stine Kronborg.

– Hvor må de have et trist liv og forhold. Slet ikke at være i balance med sig selv og se, hvilke værdier der er vigtige. Og stakkels piger, koner og kærester, der sikkert tror, alt er godt, men i realiteten er de sammen med en kujon, der ikke tør være mand nok til enten at gøre forholdet forbi, eller sige hvad han vil have, slutter hun.

Powered by Labrador CMS