Rar bar bliver lidt mindre bar

Folkene bag "Restaurant Mellemrum" og "Komfur" har overtaget Rar Bar. Det kan mærkes på drink-kortet.

Rar Bar i Jægergårdsgade dropper cocktails – satser på mad.Foto: Google
Foto: Google

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkene bag de aarhusianske spisesteder “Restaurant Mellemrum” og “Komfur” har overtaget Rar Bar i Jægergårdsgade i Aarhus.

Nu skal der imidlertid satses mere på god mad end på gode cocktails og drinks, fortæller den ene af de tre restauratører Kim Thygesen.

– Maden har fået et gevaldig løft, og vi satser mere på mad og vin i stedet for på cocktails, siger han til newsbreak.dk og forklarer, at ud er røget Rar Bars lounge-afdeling, hvor der i stedet er kommet nye borde og stole – ligesom et moderne og mere funktionelt køkken er røget ind.

Hjemmebagte boller

Kim Thygesen understreger, at der fremover bliver lagt meget mere vægt på mad fra bunden og bedre råvarer. Har man lyst til klassisk cafémad kommer man dog ikke til at gå forgæves. Burgerbollen vil dog være hjemmebagt. Trænger man til en sjus ovenpå maden, vil det fortsat være muligt.

Kim Thygesen ser overtagelsen af Rar Bar som udfordring.

– Det en god udfordring. Vi har to restauranter, nu kommer vi ud af de normale restaurant-rammer og prøver cafemiljøet – vel at mærke med en café, som har et godt ry og rygte, siger han og forklarer, at de tre nybagte caféejere nu vil gøre Rar Bar endnu bedre.

– Det er jo et mål ud at udfordre os selv, slår han fast.

 

Powered by Labrador CMS