Rapport: Så tæt er Iran på atombomben

Det iranske folk venter i spænding på en atomaftale, der kan give nyt håb til landets hårdt pressede økonomi og industri. FOTO: A handout picture released on July 2, 2015 by the official website of the Iranian President Hassan Rouhani shows him (R) meeting with the head of the UN’s atomic watchdog Yukiya Amano during a meeting in the capital Tehran. Amano will have a series of meetings with Iranian officials to try to advance the negotiations over Tehran’s nuclear program, which are the subject of intense negotiations in Vienna between Iran and the so-called P5+1 group (China, USA, France, UK, Russia and Germany). AFP PHOTO / HO / IRANIAN PRESIDENCY WEBSITE == RESTRICTED TO EDITORIAL USE – MANDATORY CREDIT ” AFP PHOTO / HO / IRANIAN PRESIDENCY WEBSITE” – NO MARKETING NO ADVERTISING CAMPAIGNS – DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS ==
Offentliggjort Sidst opdateret

En ny rapport fra FN’s atomvagthund ventes klar sidst på året, hvis styret i Teheran vil samarbejde med IAEA.

FN’s atomkontrolinstans, IAEA, vil sidst på året kunne offentliggøre en rapport om sine undersøgelser af tidligere iransk atomforskning, der mistænkes for at være knyttet til udvikling af atomvåben, men det kræver Teherans samarbejde, siger IAEA’s chef lørdag.

– Med samarbejde fra Iran er jeg overbevist om, at vi kan offentliggøre en rapport sidst på året med vurderinger af afklaringen på de spørgsmål, der knytter sig til mulige militære dimensioner, siger generaldirektør Yukiya Amano, Det Internationale Atomenergi Agentur.

Svar på IAEA’s endnu uløste spørgsmål om den mulige militære dimension i forbindelse med den iranske atomforskning er betingelsen for at lette nogle af de sanktioner, som Iran er ramt af.

Det sker ifølge diplomater tæt på forhandlingerne, hvis det lykkes Teheran og de seks stormagter at blive enige om en historisk atomaftale i Wien.

Armano var i Teheran torsdag for at mødes med Irans præsident, Hassan Rouhani, og andre iranske toppolitikere for at drøfte de standsede IAEA-undersøgelser af Teherans tidligere atomare arbejde.

Generaldirektøren siger i overensstemmelse med en erklæring, som blev udsendt fra IAEA fredag, at rejsen bragte hans undersøgelser videre, men at der fortsat er behov for mere arbejde.

Iran forhandler med USA og fem andre stormagter – Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland – om en aftale, der skal indskrænke landets atomprogram i mindst 10 år til gengæld for, at de økonomiske sanktioner hæves.

Alle siger, at en aftale er inden for rækkevidde. Men der er flere vanskelige knaster, der skal klares.

En af dem er dødvandet i IAEA’s undersøgelser af den militære dimension. Andre handler om adgang til iranske anlæg og tidsplanen for sanktionernes ophævelse.

Forhandlingerne om en endelig aftale overskred tidsfristen 30. juni, men parterne har givet sig selv en ny frist til 7. juli. De udenrigsministre, der ikke allerede er i den østrigske hovedstad, ventes at ankomme søndag for at færdiggøre arbejdet.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS