Rap, rap: Sådan kan du se, om din mortensand har haft det godt

I Danmark er and for de fleste en spise, der er forbeholdt særlige lejligheder. Den 10. november er det Mortensaften 2018, og der vil rigtigt mange ænder have fundet vej til indkøbskurvene.

Men det er en jungle at finde rundt i, hvad der er op og ned når det kommer til mærkningsordninger og navne på ænderne. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

• Bør forældre vaccinere deres børn? Ja, ellers risikerer de at dø
• Danskerne mæsker sig i giftige madvarer - gør du også?

Og der er stor forskel på, hvordan ænderne har haft det frem til slagtning, fortæller chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse:

– Det kan være svært for forbrugeren at vurdere alene ud fra emballagen, om anden har haft et godt liv. Producenterne reklamerer jo ikke ligefrem med næbkupering for eksempel, og derfor kræver det ret meget af forbrugeren at sætte sig ind dyrets velfærd, siger chefkonsulent, Pernille Fraas Johnsen, fra Dyrenes Beskyttelse.

Dyrevelfærd hos ænder afhænger blandt andet af forskelle mellem anderacerne og om de får klippet næb og klør samt adgangen til badevand. Hertil kommer, at ænder med vidt forskellig opvækst kan blive solgt under det samme navn. For eksempel bliver flere forskellige typer ænder kaldt “Anton” eller “Oscar”, men det har intet med dyrets velfærd at gøre.

Pas på de udenlandske ænder

Hvis man vil undgå at støtte opdræt med dårlig dyrevelfærd, bør man gå uden om udenlandske berberiænder, da de bliver næbkuperet rutinemæssigt. Næbkupering eller trimning sker ved, at man fjerner det yderste af næbbet. Det bruges især blandt de mere aggressive racer som Berberi, da ænderne ellers hakker på hinanden.

Det fremgår typisk ikke af emballagen, om næbkupering er anvendt, ligesom det typisk heller ikke vil fremgå, om der er adgang til badevand.

Men heldigvis er der konkrete tommelfingerregler at gå efter, hvis man vil have en and med god dyrevelfærd uden at bruge en masse tid på at studere forskellen mellem de enkelte opdræt:

– Går man efter ænder med vores mærke, Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, eller Ø-mærket, kan man være sikker på, at der er styr på dyrevelfærden. Her er der nemlig høje krav til, at ænderne kan udleve deres naturlige adfærd med blandt andet adgang til det fri og krav om dagslys, siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse.

Og døjer du ofte med, at det store næbdyr ender med at blive tørt og kedeligt? Så læs Newsbreak.dk’s opskrift på and til Mortensaften.