Rane Willerslev og Simon Jul slår sig sammen i historisk podcast

Nationalmuseet og Podimo har indgået et samarbejde, som har resulteret i podcasten "Historien om alt"

Offentliggjort

Podimo og Nationalmuseet lancerer ny podcast om historie

  • Nationalmuseet i København og podcastplatformen Podimo har indgået et samarbejde for at genopdage historier, der forener os. Den nye podcast, 'Historien om alt', udforsker store spørgsmål om menneskelig samhørighed.
  • Museumsdirektør Rane Willerslev og multiartist Simon Jul tager lytterne med på en rejse gennem videnskab, historie og kultur. De gør komplekse emner tilgængelige gennem humor og indsigt, hvilket giver en dybere forståelse af fortidens indflydelse på nutiden.
  • Det første afsnit undersøger kannibalisme og dens historiske praksis. Podcasten har premiere den 26. november og er tilgængelig på alle platforme, hvilket gør Danmarks kulturarv mere tilgængelig for et bredere publikum.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I en tid præget af informationsoverflod og samfundsmæssige kløfter søger et nyt samarbejde mellem Nationalmuseet i København og podcastplatformen Podimo at genopdage de historier, der forener os.

I en ny podcast med titlen "Historien om alt" udforsker museumsdirektør og eventyrer Rane Willerslev sammen med multiartist Simon Jul de store spørgsmål om, hvad der binder os sammen som mennesker, og hvorfor vi er, som vi er i dag.

Det annoncerer Podimo i en pressemeddelelse og tilføjer, at partnerskabet med Nationalmuseet markerer et skridt i formidlingen af Danmarks kulturarv og understreger værdien af at gøre historie tilgængelig for et bredere publikum.

Humor og indsigt 

- Gennem humor og indsigt tager Rane og Simon lytterne med på en opdagelsesrejse gennem videnskab, historie og kultur og gør komplekse emner levende og tilgængelige for alle, der ønsker en dybere forståelse af fortidens aftryk på nutiden, skriver Podimo i pressemeddelelsen.

Intet er for stort, intet er for småt, ulækkert, vildt eller underligt, når Rane Willerslev og Simon Jul graver sig ned i alle afkroge af vores historie, lyder det i en teaser for podcasten.

- Historien er helt afgørende, hvis vi vil forstå, hvem vi er, og hvis vi vil forstå den tid, vi lever i, og hvorfor vi er endt op med at blive så fucket op, som vi nu er, lyder det bramfrit fra Rane Willerslev.

Intet er for stort, intet er for småt, ulækkert, vildt eller underligt, når Rane Willerslev og Simon Jul graver sig ned i alle afkroge af vores historie, lyder det i en teaser for den nye podcast "Historien om alt".

Kannibalisme 

I det første afsnit undersøger han og Simon Jul, hvordan og hvorfor kannibalisme har været praktiseret gennem tiderne.

- Jeg er ikke historieekspert, men via mine mange rejser rundt i verden har jeg fundet ud af, at de ting, vi får at vide i almen historieformidling, ofte har mange flere sider, end det vi blindt tror på, lyder det fra Simon Jul i pressemeddelelsen.

- Det er netop dét, der for mig gør vores fælles historie vildt spændende og 200 procent værd at dykke på hovedet ned i.

Podcasten har premiere den 26. november og er tilgængelig på alle platforme.

Powered by Labrador CMS