Randzone-sag: Anklager fastholder bødestraf

Den første retssag om lovligheden af den omstridte randzonelov fandt torsdag sin foreløbige afslutning efter at have kørt ved Retten i Holstebro i to dage. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Randzoneloven er ikke just elsket blandt danske landmænd, og de fleste har valgt at ignorere kravet om, at de ikke må dyrke i et ni meter bredt bælte fra vandløb og søer.

I det mindste indtil denne retssag er afgjort. Den ventes nemlig at udstikke kursen for, hvordan resten af landets jordejere skal forholde sig til randzoneloven.

Landmand fra Thy tiltalt

Tiltalt i sagen står Povl og Christian Blak Bojer, far og søn, landmænd fra Snedsted i Thy.

Under hele sagen har de offentlige randzonekort, der skulle forestille at være en hjælp for landmanden, været under angreb.

Povl Blak Bojer har i retten forklaret, at han forsøgte at finde hoved og hale i kortet over randzoneområder på hans jord, da loven trådte i kraft i 2012, men at det var så fejlbehæftet, at han ikke kunne gennemskue, hvor han i givet fald skulle anlægge randzoner.

Specialanklager Anette Nørby fra Midt- og Vestjyllands Politi medgav da også i sine afsluttende bemærkninger, at der har været forvirring omkring kortmaterialet. Det ændrer dog ikke på det faktum, at Povl Blak Bojer og hans søn har brudt loven med fuldt overlæg, mener hun.

»Der er ingen tvivl om, at kortet var fejlbehæftet på gerningstidspunktet (da markerne blev dyrket i efteråret 2012 og foråret 2013, red.). Det er der ingen, der bestrider. Tværtimod har det fra NaturErhvervstyrelsen været meldt ud, at kortet kun var vejledende, og at man som landmand selv skulle melde ind, hvis man konstaterede fejl på kortet. Det har de tiltalte ikke gjort. Tværtimod har de dyrket jorden, selv om de vidste, at der var fejl på kortet. Det har de selv forklaret her i retten,« sagde Anette Nørby ifølge Dagbladet Holstebro-Struer.

Anklager: – Sagen er ligetil

Hun mener derfor, at sagen er ligetil:

»Det her handler mere om, at man synes, at selve loven er urimelig, og derfor har man forsætligt overtrådt den. Dermed er sagen faktisk ikke så kompliceret, som forsvaret gerne vil fremstille den.«

Forsvarsadvokat Ulrik Balle så lige modsat på den sag:

»Efter de oprindelige kort, så skulle Povl Blak Bojer anlægge randzoner på steder, hvor der samler sig en vandpyt i regnvejr og midt i læhegn, hvor der slet intet vandløb er. Der må være en grænse for, hvor meget sådan et kort kan afvige fra virkeligheden, og det kan ikke være meningen, at man som borger skal gå ind og lege detektiv på det offentliges vegne. Når man bliver præsenteret for så fejlbehæftet et kort, så må det være rimeligt, at man som borger afviser det, fordi det er ubrugeligt,« sagde han.

Spol filmen tilbage

Ulrik Balle mindede retten på, at den skulle tage stilling til den viden, Povl Blak Bojer og hans søn havde på gerningstidspunktet, som ligger tilbage i 2012/2013.

»Vi skal spole filmen tilbage og se på, om de på dét tidspunkt havde mulighed for at gennemskue, hvorvidt de overholdt lovgivningen eller ej. Siden har vi jo her i retten set, hvordan der skulle en hel håndfuld akademikere til for at blive nogenlunde enige om, hvor der skal være randzoner,« sagde Ulrik Balle.

Tilbage er nu kun domsafsigelsen. Den forventer dommer Niels Bjerre at have klar 11. maj, hvor den vil blive afsagt ved et retsmøde i Holstebro.

Hvis de to tiltalte bliver frifundet, vil det med al sandsynlighed betyde, at der bliver slået en streg over samtlige sager med andre landmænd, der heller ikke har anlagt randzoner. I hvert fald frem til nu.

Selve randzoneloven skal dog overholdes fremadrettet, men landbrugsorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug arbejder på at få en dommer til at kende den ugyldig. De to organisationer stævnede tilbage i 2013 staten, men den sag venter endnu på at komme for landsretten.