Ramt af lynet: Tragedie på bjerget

Far styrter i døden

Offentliggjort

En familietragedie fandt i weekenden sted i de østrigske alper. Her var far og søn på klatretur. Et uvejr trak op, og de to mænd på 61 og 25 blev fanget i et livsfarligt tordenvejr.

Det oplyser bild.de.

Den 25-årige søn blev ramt af lynet, men han overlevede.

Mændene blev ramt af et livsfarligt tordenvejr.

Mistede balancen

Faderen havde taget sit klatreudstyr af, som var forbundet til en lang metalstige på bjergsiden. Pludselig mistede han balancen og styrtede i døden for øjnene af sønnen. 

Sønnen kunne intet gøre for at hjælpe faderen, som var styrtet hele 150 meter ned ad den stejle bjergside.

Far og søn var på ferie i Gosau am Dachstein i Østrig, da tragedien indtraf.

En helikopter fløj den 25-årige søn på hospitalet.

Var advaret

Mændene var advaret om, at de kunne blive ramt af dårligt vejr. Alligevel valgte de at påbegynde bjergklatringen. En beslutning, som endte med at blive skæbnesvanger.

Ni redningsfolk fik reddet sønnen og fløjet ham til behandling for sine skader efter lynnedslaget.

Powered by Labrador CMS