Ramt af dyb sorg

Grammy-vindende Pink har mistet sin far til prostata-kræft

Den amerikanske sanger Pink er i dyb sorg efter hendes far torsdag den 26. august tabte kampen mod prostata-kræft.
Den amerikanske sanger Pink er i dyb sorg efter hendes far torsdag den 26. august tabte kampen mod prostata-kræft.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske superstjerne og Grammy-vinder, Pink, er blevet ramt af stor sorg. 

Hendes far, Jim Moore, der var veteran fra Vietnam-krigen, døde torsdag den 26. august efter at have kæmpet mod prostata-kræft.

Det skriver blandt andet Page Six.

Danser med far

Pink har efterfølgende udtrykt sin sorg over tabet i et opslag på Instagram.

'Til evig tid, skriver hun i opslaget, der også indeholder to sort-hvide billeder af stjernen, hvor hun danser med sin far. 

Et fra sin barndom og et fra sit bryllup med Carey Hart i januar 2006.

En ballade fra Vietnam 

Dagen før Jim Moore gik bort delte hun et andet foto af sig selv sammen med sin far.

Her ser man dem optræde sammen med nummeret 'I Have Seen the Rain' i New York i april 2006.

Det er en ballade, han skrev, mens han gjorde tjeneste i Vietnam.

Jim Moore, der blev skilt fra Pinks mor, da stjernen var barn, efterlader sig hustruen Grace Lilleg Moore, sine børn Pink og Jason Moore samt fire børnebørn. 

Blandt disse Pinks datter og søn, Willow på 10 år samt Jameson på fire år. 

Powered by Labrador CMS