Ramt af Alzheimers
-Jeg kan ikke længere rejse eller optræde til livekoncerter
Sangerinden og skuespillerinden Maureen McGovern kommer ikke til at optræde ved live-koncerter længere.
Det fortæller 73-årige Maureen McGovern selv efter hun i denne uge er blevet diagnosticeret med et tidligt stadie af sygdommen Alzheimers.
I en erklæring på sin hjemmeside forklarer hun, hvordan hun har det:
"Hvad jeg gør, eller hvad jeg stadig er i stand til at opnå, har ændret sig. Jeg kan ikke længere rejse eller optræde til livekoncerter. Faktisk kan jeg ikke længere køre - hvad er det for et spark i numsen?"
Maureen McGovern, der mest af alt er kendt for sin fremførelse af det Oscar-vindende hit "The Morning After" fra filmen "The Poseidon Adventure" fra 1972, har også spillet med i film og stået på scenen på Broadway med hovedrollen i "The Pirates of Penzance" i 1981.
Accepterer det
I erklæringen fortæller hun videre:
"Langsomt indså jeg, at mit indre liv ikke har ændret sig. Min passion for musik og for at synge, forbliver dybt forankret. For mig er musik et sprog, der udtrykker det, der ofte ikke kan siges med bare ord - det løfter, udvider og heler - bringer glæde og trøst og kan fjerne barrierer ved at skabe meningsfulde oplevelser. Så da jeg accepterede denne nye fase i mit liv, begyndte jeg at omfavne det, jeg har, og acceptere det, skriver hun.