Annonce
Rambuktyveri: Rendegraver kørt ind i Elgiganten
Elgiganten i Aalborg blev i nat udsat for et rambuktyveri. Tyvene er væk.
Nordjyllands Politi fik i nat ved 01.40-tiden en melding fra en tyverialarm hos Elgiganten i City Syd i Aalborg. Da en patrulje kom frem viste det sig, at der havde været et rambuktyveri, skriver nordjyske.dk.
En rendegraver var kørt ind i Elgiganten og indtil videre ved politiet, at der er stjålet mobiltelefoner. Men hele omfanget af udbyttet har politiet ikke fredag morgen.
Annonce
Elgigantens bygning er skadet efter rambuktyveriet, som er blevet sikret af beredskabet i Aalborg Kommune.
I dag tager Nordjyllands Politi fat på efterforskningen af tyveriet. Og her håber man, at videoovervågning kan vise, hvad der er sket.