Radikal profil siger farvel til Folketinget

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Newspaq
Newspaq

 

Den radikale skatte- og arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq genopstiller ikke ved næste folketingsvalg.

Den radikale politiker Nadeem Farooq siger farvel til Folketinget ved næste valg.

– Jeg har truffet den svære beslutning, at jeg ikke vil genopstille til Folketinget. Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville være politiker hele mit liv. Tiden til at prøve noget nyt er dog kommet hurtigere, end jeg havde forventet, skriver Farooq på sin Facebook-profil.

De radikales arbejdsmarkeds- og skatteordfører bliver i Folketinget frem til det kommende valg og vil indtil da deltage i Det Radikale Venstres politiske arbejde.

Den 38-årige politiker skriver på sin profil, at han nu føler, at det er tid til at vende tilbage til erhvervslivet.

Nadeem Farooq blev valgt ind i Folketinget i 2011.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS