Racerstjernes karriere overgik barndomsdrøm

Som tiårig ville Lewis Hamilton være verdensmester i Formel 1. 30 år senere har eventyret overgået fantasien for racerstjernen, der fylder 40 år den 7. januar

Offentliggjort

Lewis Hamilton: En Formel 1-legende med en stærk stemme

Lewis Hamilton har siden sin debut i Formel 1 i 2007 etableret sig som en af de største figurer i motorsportens historie. Med syv verdensmesterskaber, ligestillet med Michael Schumacher, har han skrevet sig ind i historiebøgerne.

Udover sine sportslige præstationer bruger Hamilton sin platform til at fremme sociale budskaber. Han har blandt andet sat fokus på LGBTQI-rettigheder og mental sundhed, og har åbent delt sine egne udfordringer med depression.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Siden sin Formel 1-debut i 2007 har britiske Lewis Hamilton ikke set sig tilbage i bakspejlet.

Han har racet sig ind i historiebøgerne som en af de største figurer i motorsport nogensinde.

7. januar fylder han 40 år.

I pokalskabet er Hamilton den mest vindende i Formel 1-historien sammen med ikonet Michael Schumacher med i alt syv VM-titler i karrieren.

Spirende talent 

I 1995 var Hamilton et spirende talent i gokartsporten. På det tidspunkt var drengen fra Stevenage ti år gammel, og han drømte stort.

Til et awardshow gik en ti år gammel Hamilton direkte hen til Ron Dennis, der var direktør for Hamiltons yndlingshold, McLaren i Formel 1.

Før Hamiltons egen far havde forklaret, hvem Ron Dennis egentlig var, havde racertalentet allerede etableret kontakten til McLaren-chefen.

- Jeg trak ham til side og sagde, "hej, jeg hedder Lewis, og jeg har lige vundet mesterskabet i gokart. Jeg vil gerne være Formel 1-mester på dit hold en dag", husker Hamilton til Formel 1-hjemmesiden.

Lewis Hamilton er med sine 105 grandprixsejre i karrieren den mest vindende Formel 1-kører i historien.

Verdensmester 

Verdensmester blev han. Og det blev han for netop McLaren og Ron Dennis.

Fra 2007 til 2012 kørte Hamilton i Formel 1 for McLaren, hvor han vandt verdensmesterskabet i sin blot anden sæson.

I 2013 skiftede han til Mercedes, hvor den britiske racerstjerne vandt yderligere seks VM-titler.

Den seneste Formel 1-sæson blev den sidste for Mercedes, da Hamilton fra årsskiftet rykkede til konkurrenterne hos Ferrari.

Lewis Hamilton har et fast mål om at bruge sin platform til at råbe op, hvilket han har gjort ved flere lejligheder.

I 2023 kørte Hamilton med en racerhjelm i regnbuefarver for at sætte fokus på LGBTQI-rettigheder i Qatar, da Formel 1 kørte grandprix i landet.

Bruger sin stemme 

I 2020 bar han en trøje med budskaber og støtte i retning af en afroamerikansk kvinde, der blev dræbt af politibetjente i amerikanske Louisville.

I 2023 kørte han med en racerhjelm i regnbuefarver for at sætte fokus på LGBTQI-rettigheder i Qatar, da Formel 1 kørte grandprix i landet.

Ligeledes har Hamilton åbent fortalt om mental sundhed og sine egne udfordringer selv for en verdensstjerne i Formel 1.

- Jeg har kæmpet med min mentale sundhed gennem livet. Jeg fik allerede en depression, da jeg var omkring 13 år. Da jeg var i 20'erne, havde jeg også nogle svære år, sagde Hamilton til The Times.

Hamilton er med sine 105 grandprixsejre i karrieren den mest vindende Formel 1-kører i historien.

Powered by Labrador CMS