Psykologers fejl og sjusk afgør skilsmissebørns skæbne

Ud over at skulle forholde sig til to hjem og måske en helt ny familie risikerer skilsmissebørn også, at de myndigheder, der ellers er sat i verden for at hjælpe dem, i stedet begår alvorlige fejl.

Psykologer laver nemlig fejl og sjusker i de børnesagkyndige undersøgelser, viser nye tal, som Radio24syv har fået fra Psykolognævnet.

Det er Statsforvaltningen og domstolene, der afgør sager om forældremyndighed og samvær. Og de børnesagkyndige undersøgelser er et stykke arbejde, Statsforvaltningen eller domstolene kan bede en psykolog om at lave for at belyse barnets perspektiv i sagerne.

I 2014 modtog Psykolognævnet således 17 klager over børnesagkyndige undersøgelser, og i 11 af sagerne rettede nævnet kritik. Det svarer til, at cirka to ud af tre har fået medhold i, at psykologens arbejde ikke har været i orden.

Og det er muligvis kun toppen af isbjerget, mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl:

»Det er et meget stort antal af de klager, der kommer ind, som får kritik. Og man kan godt frygte for, at der er en del flere rapporter, som ikke er oppe i en rimelig kvalitet. Og man skal vide, at hver eneste gang, der er en børnesagkyndig undersøgelse, der ikke lever op til standarden, så er der altså et barn og en familie, som kan få afgjort deres liv på et mangelfuldt grundlag,« siger han til Radio24syv.

Direktøren i Børns Vilkår er der da heller ikke nogen tvivl om, at de børnesagkyndige undersøgelser vejer tungt på vægtskålen, når myndighederne skal træffe en afgørelse:

»De er stort set altid afgørende. Det vil sige, at hvis der er en fejl i den børnesagkyndige undersøgelse, kan der også meget vel være det i den juridiske afgørelse. Og det kan betyde noget for hele barnets opvækst,« siger han.

Det har ikke været muligt for Radio24syv at få oplyst det præcise indhold af Psykolognævnets kritik. Men i en mail til radioen skriver nævnet, at:

»Kritik kan omfatte mangler eller uklarheder af mere ordensmæssig karakter i en udtalelses/erklærings opbygning og formuleringer såvel som manglende faglige overvejelser, herunder også manglende belæg i beskrivelserne af de faktiske forhold og de vurderinger og konklusioner, som fremgår af en udtalelse eller erklæring.«

Det vil altså sige, at fejlene både kan være af administrativ og indholdsmæssig karakter.

Derudover fastslår Psykolognævnet i en beretning fra januar 2010 til december 2013, at flere af psykologernes rapporter virker »utroværdige« eller »er redigerede og indeholder nærmest sjuskede formuleringer«.

Ifølge formanden for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, Michael Kaster, der repræsenterer de børnesagkyndige psykologer, er det altid et problem, når psykologer får kritik. Men han mener samtidig, at det er en misforståelse, at mange af fejlene er af alvorlig karakter:

»Mange af de forhold, der bliver kritiseret, er af mere administrativ karakter. Det kan for eksempel være, at en undersøgelse er blevet meget forsinket. Men det er typisk ikke den psykologfaglige vurdering, der bliver kritiseret af Psykolognævnet,« siger han til Radio24syv.

Samtidig erkender Michael Kaster da også, at hans medlemmers arbejde ville have godt af et ekstra gennemsyn:

»Det ville i princippet være rigtig godt, hvis der kunne være to undersøgere på hver opgave. Men det ville også være meget omkostningstungt,« siger han.