Psyko-kat går amok: River pludselig kvinde og hund til blods

En løs kat gik uforvarende til angreb på en kvinde og hendes hund og rev dem til blods.

Offentliggjort Sidst opdateret

En usædvanlig aggressiv kat angreb onsdag formiddag en kvinde og hendes hund, da de var ude at gå tur på Thit Jensens Vej i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Katten skulle angiveligt have angrebet kvinden og hunden fuldstændig ud af det blå, og den rev ifølge politiet både kvinde og hund til blods.

Den vilde kat gik flere gange til angreb, inden det til sidst lykkedes at få den jaget væk.

Det er ikke lykkedes politiet at finde frem til ejeren af katten.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar til hændelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men det har ikke været muligt.

Powered by Labrador CMS