Problemer med blodtryk? Spis disse fødevarer
Vidste du, at forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til hjertekarsygdomme. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre.
Ifølge Hjerteforeningen lider cirka en femtedel af den danske befolkning af forhøjet blodtryk og af disse har omkring 30 procent ikke en anelse om det. Det er temmelig uheldigt. For netop forhøjet blodtryk er en af de hyppigste årsager til hjertekarsygdomme.
Artiklen fortsætter under videoen
Tilstanden øger nemlig risikoen for forsnævring af blodårene og det kan betyde både hjertekrampe samt blodpropper i hjerte og hjerne. Det kan desuden på længere sigt medføre såvel hjerneblødning som hjerte- og nyresvigt.
Der er heldigvis ofte noget, man selv kan gøre for at forebygge forhøjet blodtryk. Blandt andet spiller kosten ind.
I galleriet over artiklen kan man se en række gode bud fra The Healthy på blodtryksvenlig kost.
Forhøjet blodtryk er når hjertet pumper blodet rundt med et unormalt højt tryk fordi der er for meget modstand i årene og det medfører at hjertet over tid bliver svækket. Ofte er årsagen ukendt, men man ved, at såvel arvelighed som livsstil har betydning.
For eksempel ved man, at rygning og for meget alkohol har en skadelig indvirkning på kredsløbet, samt at stress heller ikke er godt. Det er også en god ide at være opmærksom på sin vægt og at minimere brugen af både fedt og salt i kosten. Man ved også, at motion har en gavnlig effekt.
Når mange ikke har en anelse om, de lider af forhøjet blodtryk, er det fordi, de flest ikke mærker noget til det. Andre kan dog opleve symptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød.
Blodtrykket angives i to tal. Det ene er udtrykket for trykket når hjertet pumper blodet ud i pulsårene og det andet for hviletryk. Når lægen måler det, skal det ifølge Hjerteforeningen være under 140/90 og måler man det hjemme i fred og ro, må det ikke overstige 135/85. Såfremt man har en hjertesygdom, sukkersyge eller nyresygdom skal det være under 130/80 og det samme gælder, hvis man er i risikogruppe for at udvikle en hjertekarsygdom.