Private Camilla overrasker her
Dronning Camilla med uventet handling
Søndag var det "Mors Dag" i Storbritannien og det benyttede kong Charles og dronning Camilla til at signalere lidt folkelighed.
Kong Charles overtog tronen fra dronning Elizabeth , der døde 8. september sidste år, og årets "Mors Dag" var den første han oplever uden sin mor.
Og han benyttede dagen til at lægge et billede af sig selv på mors skød ud på Instagram.
Camilla og mor
Mere opsigtsvækkende var det, at den ellers mere private dronning Camilla også hyldede sin mor, Rosalind Shand med et opslag.
I det fælles opslag står der:
- Til alle mødre overalt, og til dem, der måske savner deres mor i dag - vi tænker på jer og ønsker jer en ganske særlig "Mors Dag".
På Camillas billede står både hun og moderen smilende, og den senere dronning Camilla er iført et farverigt rødt outfit.
Død af forfærdelig sygdom
Camillas mor døde af knogleskørhed i 1994 - 72 år gammel.
Siden da har en af Camillas mærkesager været at skabe opmærksomhed omkring knogleskørhed.