Prisvindende musicalstjerne død

Musicalstjernen Marva Hicks har sunget med store stjerner som Michael Jackson og Stevie Wonder

Offentliggjort Sidst opdateret

Sanger og skuespiller Marva Hicks er død, bekræfter hendes familie. 

Hun døde i New York City af ukendte årsager lørdag.

Hicks blev kun 47 år.

Det skriver The Sun

Vandt pris tre gange

Marva Hicks var en musicalstjerne, som blandt andet optrådte på Broadway med musicals som 'The Lion King', 'Motown: The Musical', 'Caroline, or Change' og 'Lena Horne, The Lady at Her Music'. 

Hun har også medvirket i tv-serier, heriblandt 'Star Trek: Voyager' og 'Babylon 5'. 

Hicks udgav sit første album i 1991, hvor singlen 'Never Been in Love Before' hittede stort det år.

Broadway-stjernen har optrådt med Michael Jackson and Stevie Wonder.

Og hun har vundet teaterprisen Helen Hayes Award tre gange.

"Vi er dybt rørte" 

Marva Hicks' efterladte mand, Awkvasi Taha, og familie er i sorg. 

"Det er med tunge hjerter, at vi deler nyheden om vores kære Marca Hicks Taha's bortgang," udtaler familien. 

De fortæller, at hun var elsket for sin "powerfulde" og "særlige" stemme. 

"Den kærlighed, hun nærede for sin mand, familie, venner og underholdningsverdenen, kendte ingen grænser," lyder det i udtalelsen. 

"Vi er dybt rørte over al kærligheden. Tak for jeres medfølelse og bønner."

Musicalstjernen Marva Hicks har vundet en teaterpris tre gange.
Musicalstjernen Marva Hicks har vundet en teaterpris tre gange.
Powered by Labrador CMS