Priserne på ispinde er stukket fuldstændig af

Det er blevet meget dyrt at være sulten efter en ispind. Faktisk viser Newsbreak.dk's undersøgelse, at den dyreste ispind koster fire gange mere end den burde, sammenlignet med den almindelige prisudvikling.

Offentliggjort Sidst opdateret

– I gamle dage kunne man købe en hel bagerforretning for en 25-øre.

Sådan har de fleste nok hørt det fra det fædrende ophav – og selv om det helt sikkert er sat på spidsen, så er der faktisk noget om det.

Alt er blevet dyrere – for sådan er den almindelige prisudvikling. Men især priserne på ispinde er stukket fuldstændig af.

Ser nærmere på de mest populære is

Newsbreak.dk har valgt at fejre det dejlige sommervejr ved at kigge nærmere på nogle af de mest populære ispinde – og en enkelt vaffel.

Og selv om det er helt oplagt, at priserne stiger som årene går, så er priserne på ispinde stedet cirka fire gange mere end det såkaldte forbrugerprisindeks.

En enkelt krone i 1972 svarede ifølge Danmarks Statistik til 6,60 kroner i 2017.

Og den stigning har ispindene i Danmark på ingen måde holdt sig til.

Kampsports-is er blevet 814 procent dyrere

I dag koster eksempelvis en Kung Fu-is fra Frisko i dag 16 kroner hos den lokale ispinde-pusher.

For 40 år siden – i 1977 – var prisen på den dengang helt nye is blot 1,75 kroner.

Det betyder med andre ord, at prisen i løbet af de fire årtier er steget med 14,25 kroner – eller 814 procent.

VIL DU SE, HVOR MEGET DYRERE DE MEST POPULÆRE IS ER BLEVET – SÅ KLIK PÅ BILLEDET OVER ARTIKLEN.

Prisstigningen skyldes flere forhold

Newsbreak.dk har kontaktet Frisko Is, der er en del af Unilever-koncernen, men der er ikke blevet svaret tilbage på vore henvendelser.

I en artikel på dr.dk har is-virksomheden udtalt, at den noget uhensigtsmæssige prisstigning handler om flere forhold.

Der skal betales en is-afgift til staten, hvilket er anderledes i forhold til situationen af 1970’erne. Det er – påpeger Frisko – også dyrere at få bragt ispindene ud.

Men det mest væsentlige parameter er, at danskere simpelthen køber for få ispinde. Siden 1990 er løssalget af is mere end halveret ifølge Frisko.

(Kilder: Samvirke.dk, Danmarks Statistik, dr.dk, Frisko.dk)

Powered by Labrador CMS