Prins skal giftes – igen

Prins Louis af Luxembourg har friet til sin kæreste Scarlett-Lauren Sirgue. Hun sagde ja

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Prins Louis af Luxembourg skal giftes – igen. Det fremgår ifølge blandt andet Royal Central af en erklæring fra prinsens far, storhertug Henri.

“Vi er meget glade for at kunne annoncere vores søns, prins Louis, forlovelse med frøken Scarlett-Lauren Sirgue. Sammen med prins Gabriel og prins Noah (Louis’ to sønner, red.) vil vi omfavne det nye par med vores kærlighed. Vi ønsker dem al lykke,” står der i erklæringen, som kan ses på storhertug-familiens officielle hjemmeside.

Nyheden om forlovelsen kommer omtrent fire år efter prins Louis blev skilt fra Tessy Antony de Nassau, der er mor til hans to sønner.

Arbejder sammen

Scarlett-Lauren Sirgue, der stammer fra franske Bordeaux, er 29 år gammel.

Hun er som begge sine forældre, Pierre Sirgue og Scarlett Sirgue, uddannet advokat og arbejder som sådan i familiens advokatvirksomhed, hvor hun i øvrigt er kollega til sin kommende mand. Han er tilknyttet stedet som mægler.

Endnu ingen dato

Prins Louis er den tredje af storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresas i alt fem børn

Det fremgår ikke, hvornår det kommende bryllup skal stå.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS