Pressemøde: Nu er der nyt om vacciner
Sundhedsmyndighederne står mandag klar til at fortælle danskerne om det 3. stik
Mandag morgen er sundhedsmyndighederne klar til at oplyse offentligheden om det 3. stik.
Læger og apoteker skal i fremtiden give mulighed for vaccination.
Det største skift i vaccinations-indsatsen bliver præsenteret i dag, lyder det fra Søren Brostrøm.
Der vil således ske en massiv fremrykning.
1,2 millioner er blevet revaccineret og mindst 300.000 har tilmeldt sig.
Det er borgere over 40 år, som bliver indkaldt.
Årsagen til fremrykningen er frygten for omikron, siger Søren Brostrøm.
- Den immunitet man får efter andet stik er ikke stærk nok til at beskytte mod alvorlige symptomer med omikron, lyder det fra Søren Brostrøm.
Man skal ikke længere vente på invitation, man skal i stedet logge ind på vacciner.dk eller sundhed.dk og booke en tid.
De praktiserende læger skal i fremtiden også tilbyde vaccination mod covid-19.
- De læger, der vaccinerer, ligger på regionens hjemmeside, og de skriver det også på deres egen hjemmeside, siger Peder Reistad, som er formand for PLO-Hovedstaden på pressemødet.
- Vi er ikke i en mangel situation i forhold til vacciner, slår direktør i Danske Regioner, Erik Jylling fast på pressemødet.