Præster i oprør over ham

DRs tidligere korleder optræder i Nordjylland - og det falder ikke i god jord alle steder

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere præster er i oprør over, at den tidligere korleder for DR Pigekoret og Sankt Annæ Gymnasiekor, Michael Bojesen, mandag aften skal lede et storstilet arrangement 'Så Syng da, Nordjylland'.

Tidligere medlemmer af pigekoret har berettet om, at Michael Bojesen fostrede en grænseoverskridende og seksualiseret kultur. 

Han afviser

Bojesen har selv afvist beskyldningerne.

Ifølge Kristeligt Dagblad er det blandt andre sygehuspræst Karen Søe Pedersen, som kritiserer Michael Bojesens deltagelse. 

Michael Bojesen har sat sindene i kog.
Michael Bojesen har sat sindene i kog.

- De undlader at fortælle, at han er fratrådt sine stillinger. Hvorfor er de oplysninger ikke med, når der ellers er et udførligt cv på manden? Det virker, som om det er fordækt, det der er foregået, siger Karen Søe Pedersen til Kristeligt Dagblad.

Er upassende

Også sognepræst Charlotte Juul Thomsen finder det upassende, at lade korlederen optræde.

Sygehuspræst Karen Søe Pedersen kalder sagen fordækt.
Sygehuspræst Karen Søe Pedersen kalder sagen fordækt.

Det er Folkekirkens Hus i Nordjylland, som står for arrangementet.  Her mener man, at der er en udløbsdato for, hvor længe man skal være 'udskammet'.

Powered by Labrador CMS