Præst dømt for groteske overgreb på børn: Her er straffen

Præsten Dan Peschack har på stedet anket sin dom for overgreb på otte børn. Han vil frifindes.

(ARKIV) Tømmerup kirke og byskilt fotograferet den 3. juni 2017. Retten i Holbæk ventes i dag at afslutte straffesagen mod en præst, der er tiltalt i en sædelighedssag. Anklageskriftet omfatter 30 forhold begået mod 11 mindreårige. Sagen behandles som en nævningesag. Sagen begyndte 2. oktober. Præsten er blevet kendt skyldig i flere af anklagerne, og det er altså strafudmålingen, der kan ventes i dag, skriver Ritzau onsdag den 15. november 2017.. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den såkaldte Tømmerup-præst er onsdag ved Retten i Holbæk idømt ti års fængsel.

Derudover må han ikke arbejde som præst indtil videre. Han må heller ikke opholde sig sammen med børn under 18 år, medmindre børnene er ledsagede af voksne.

Præsten, Dan Peschack, er dømt for at have forgrebet sig på otte børn. Seks af dem havde han samleje eller anden kønslig omgang med.

Retsformand Gry Berdiin fortæller, at rettens afgørelse er enstemmig.

– Retten har lagt vægt på karakteren og grovheden af det meget store antal seksuelle overgreb, lyder det fra Gry Berdiin.

Præsten vil dog ikke acceptere rettens dom, og har derfor anket til landsretten med krav om frifindelse.

Overgrebene foregik i præstegården i Tømmerup i Vestsjælland. De første overgreb fandt sted tilbage i 2006, de sidste i 2016, indtil præsten blev anholdt.

Forførte konfirmand

Blandt de krænkede er en pige, som blot var 13 år, da overgrebene begyndte. Hun gik til konfirmationsforberedelse hos præsten. På det tidspunkt var præsten 45 år.

Han forførte hende blandt andet med løfter om giftermål og børn. Pigens forældre har fortalt til TV-Kalundborg, at pigen til en vis grad stadig er forblændet af præsten.

Et andet af sagens ofre var kun lige fyldt 12 år, da præsten i juni 2015, da præsten forgreb sig på ham. Drengen blev blandt andet smurt ind i nutella og flødeskum, som præsten slikkede af.

Derudover beretter anklageskriftet om, hvordan præsten blandt andet onanerede ud over drengens hoved og stak fingre op i hans endetarm.

Filmede overgreb

Flere af overgrebene blev filmet eller fotograferet. Det blev overgrebene mod den 13-årige pige i øvrigt også.

Ifølge Gry Berdiin har retten også i strafudmålingen lagt vægt på, at to af ofrene var så unge.

Allerede tilbage i 2006 og 2007 havde præsten fotografiapparatet fremme. Dengang var en 15-årig dreng var offer for præsten. Mens drengen sov, stak præsten fingre op i ham. Og det blev filmet.

Billederne blev fundet af politiet den 22. juni 2016, da man ransagede præstegården i Tømmerup.

Og det var ikke den eneste gang, at præsten udnyttede et sovende barn. Det er han dømt for at have gjort i to andre tilfælde. Begge var drenge. Den ene var 15, den anden 13 år. Den 15-årige var tilmed påvirket af alkohol.

Har udnyttet tillid

To 14-årige drenge har præsten forulempet via internettet. Den granvoksne præst udgav sig for at være en pige, og under navne som “Sexysascha” og “Smukkelaura” fik han drengene til at sende nøgenbilleder.

Samme fremgangsmåde anvendte præsten over for tre uidentificerede ofre. Retten har dømt ham for blufærdighedskrænkelse i de tilfælde. Og for besiddelse af børneporno på grund af de billeder, han modtog.

Men fordi ofrene er uidentificerede, har retten ikke dømt præsten for børneporno, da man ikke kan vide, om personerne på billerne er under 18 år.

Retsformand Gry Berdiin understreger i forbindelse med domsafsigelsen, at det har været en skærpende omstændighed, at præsten har udnyttet den tillid, som både forældre og børn har haft til ham.

Præsten har siddet fængslet siden sommeren 2016. Retten har bestemt, at han skal blive i varetægtsarrest frem til ankesagen.

Powered by Labrador CMS