PORTRÆT: Lene fik 20 år i magtens centrum

Lene Espersen stopper i Folketinget. Hun satte sit præg på det politiske liv i Danmark – på godt og ondt.

Når Lene Espersen om knap en måned sætter sig bag direktørskrivebordet i Danske Arkitektvirksomheder, kan hun se tilbage på godt 20 års parlamentarisk virke på landets mest fornemme politiske scene – Folketinget.

Det blev til 10 år i regering og 10 år i opposition for den fremtrædende, nordjyske politiker med konservativt blod i årene. Blod, der pumpede fra et hjerte, som begyndte at banke borgerligt i begyndelsen af 1980’erne, hvor Poul Schlüter dannede sin firkløverregering og startede en genopretningspolitik for dansk økonomi, der ikke havde det alt for godt på det tidspunkt.

To år efter begyndte hun på økonomistudiet på Aarhus Universitet. Undervejs blev hun blandt andet næstformand i Danmarks Konservative Studerende.

Med en økonomisk kandidatgrad og politisk engagement i rygsækken var vejen banet for en politisk karriere, der landspolitisk for alvor begyndte 1. september 1994, da hun blev valgt til Folketinget som 28-årig. Fem år senere var hun sit partis politiske ordfører.

Men den opadgående kurve stoppede ikke her.

Da danskerne i 2001 skiftede Nyrup ud med Fogh, fik Lene Espersen den tunge post som justitsminister i regeringen. Den post bestred hun i hele syv år og gennemførte en række større retspolitiske reformer og lovgivning som for eksempel rockerloven og terrorpakken.

Men livet i politik er ikke lutter lagkage. Det måtte Espersen sande, da hun i 2008 overtog formandsposten hos Det Konservative Folkeparti efter Bendt Bendtsen.

Partiet skulle vriste sig fri af Bendtsens image som “Mr. 10 procent”, og Espersen skulle sørge for, at det konservative parti fik opbakning fra flere end hver tiende dansker.

Det lykkedes hende at påvirke meningsmålingerne, men efter godt to år på posten stod det klart, at der var sket det modsatte. Meningsmålingerne var styrtdykket efter en tid, hvor den ene dårlige sag overtog den anden for Espersen fra Hirtshals, der 13. januar 2011 annoncerede sit stop som partiformand og blev afløst af Lars Barfoed.

Nedsmeltningen tog for alvor fart, efter at hun havde overtaget posten som udenrigsminister i februar 2010.

“Ferieministeren” blev hun kaldt efter det meget omtalte afbud til et møde om Arktis med blandt andre den daværende amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton. Den dag i slutningen af marts var Espersen i stedet på ferie på Mallorca.

Afbuddet medførte en heftig kritik, og Espersen valgte to måneder senere hårdt presset at beklage beslutningen.

De seneste tre år har Lene Espersen været oppositionspolitiker i Folketinget. Hun tiltræder sin nye stilling 1. december.

/ritzau/