Pornostjerne ramt af grusom sygdom

Jenna Jameson er blevet diagnosticeret med Guillain-Barré syndrom og har mistet evnen til at gå

Den tidligere pornostjerne Jenna Jameson er blevet ramt af grusom sygdom.
Offentliggjort Sidst opdateret

Jenna Jameson er blevet diagnosticeret med sygdommen Guillain-Barré syndrom.

Det skriver Page Six.

Den tidligere pornostjerne havde gennem et par uger kastet op og blev derfor indlagt på et hospital, men blev udskrevet uden diagnose.

Kunne ikke bære sig selv

Hjemme igen kunne hun ifølge sin forlovede, Lior Bitton, pludselig ikke længere gå. 

Han forklarer, at hun blev så svag, at han måtte bære hende til toilettet, og at han derfor på ny fik hende bragt til hospitalet, hvor lægerne efter en række tests stillede diagnosen. 

Ikke en vaccine-raktion

Jenna Jameson, der er erklæret modstander af vaccine mod covid-19, har siden bekræftet sin situation på Instagram.

- Lægerne har mistanke om Guillain-Barrés syndrom og har startet min behandling. Jeg skal sandsynligvis blive på hospitalet, indtil behandlingen er afsluttet, skriver hun.  

Hun benytter også lejligheden til at understrege, at hun IKKE er blevet vaccineret, og at der således ikke er tale om en vaccine-reaktion. 

Om Guillain-Barrés syndrom

Guillain-Barrés syndrom er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne

Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, som begynder i fødderne og bevæger sig opad i ben og krop

Omkring 1 ud af 5 får lammelse af vejrtrækningen. I sjældne tilfælde kan man være fuldstændig lammet

Sygdommen skal behandles på hospital

De fleste kommer sig fuldstændigt efter sygdommen, men det kan tage op til 1 år

Kilde: Sundhed.dk
Powered by Labrador CMS