Populær vejr-vært scorer ny tjans

Hun tiltræder i dag

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere TV2 vejvært, Cecilie Hother, tiltræder i dag som ny ambassadør for UNICEF Danmark.

Her vil hun primært beskæftige sig med klima og digital mobning, som er to stærke mærkesager for vejrværten.

Det oplyser UNICEF Danmark i en pressemeddelelse.

Cecilie Hother har i mange år arbejdet med klima og vejret, og senest har hun lanceret sit eget format "Cecilie's korte vejrudsigt", der fungerer som en daglig vejrudsigt på hendes Instagramprofil, der lige nu har 87.800 følgere.

"Klimaet forandrer sig for alvor i de her år, og det har konsekvenser i hele verden. Særligt hos dem, der har haft mindst indflydelse på de høje temperaturer - nemlig børnene", siger Cecilie Hother og fortsætter:

"UNICEF er en spændende samarbejdspartner, der er med til at gøre en forskel for verdens børn - også når det kommer til klima. Jeg ser frem til at være en del af arbejdet for, at endnu flere børn i verden får en fremtid med muligheder.

Vejrvært Cecilie Hother er ny ambassadør for UNICEF Danmark. Foto: Lasse Bak Mejlvand
Vejrvært Cecilie Hother er ny ambassadør for UNICEF Danmark. Foto: Lasse Bak Mejlvand

UNICEFS AMBASSADØRKORPS

Cecilie Hother bliver en del af et voksende ambassadørkorps i UNICEF, der for nu består af Maria Jencel, Sofie Østergaard, Rasmus Brohave, Rasmus Kolbe og Joakim Mæhle.

Kilde: Unicef Danmark
Powered by Labrador CMS