Populær pornoside hacket: 800.000 profiler afsløret

Brazzers, en kendt pornoside er blevet hacket, og 800.000 brugerkonti samt password er blevet stjålet.

800.000 brugere på siden Brazzers har fået stjålet personlig information, efter at have diskuteret porno på nettet.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Den internationale pornoside Brazzers er blevet hacket, og næsten 800.000 brugere har fået stjålet deres brugerinformation. Brazzers, der har eksisteret siden 2005 med hovedkvarter i Montreal, siger, at hacket skyldtes svagheder i en tredjeparts software og ikke deres egen software. Det skriver Mirror.

Hackerne har taget personlig data fra 800.000 registrerede bruger verden over gennem fora, der er associerede med siden. Det er chatfora, hvor fans kan diskutere deres yndlingsscener og -pornostjerner. Bruddet skyldes svagheder i softwaren for disse chatrum. Data indeholder mailadresser, brugernavne og passwords.

Hack fra 2012 først opdaget nu

Brazzers, der er en af verdens førende producenter af porno, med hovedkvarter i Montreal, har sagt, at der er blevet taget omgående forbehold for at begrænse uberettiget brug af disse logininformationer.

Nyhedssiden Motherboard siger, at nyheden om Brazzers-hacket kom fra Vigilante.pw, som overvåger brud på software. Hackerne stjal allerede informationen i 2012, men bruddet er først blevet offentliggjort nu.

En talsmand fra Brazzers, Matt Stevens, har bekræftet, at hacket blev udført gennem et af de associerede fora for fire år siden. Dette forum er nu blevet taget ned for vedligeholdelse.

– Det er sket fordi, der er var svagheder i trejdeparts-softwaren og ikke Brazzers egen software, siger Stevens og fortsætter:

– Når det er sagt, så er brugerinformation blevet delt mellem Brazzers og de nævnte fora. Disse fora er blevet lavet til gavn for brugerne, men de har resulteret i, at en del af vores brugere er blevet udsat for hacket, og vi har gjort alt muligt, for at sikre deres og andre brugeres information.

Powered by Labrador CMS