Populær boyband giver én koncert i Danmark
Boybandet One Direction kommer næste år til Danmark, hvor de giver koncert.
Casa Arena i Horsens får den 16. juni næste år besøg af det populære boyband, One Direction, skriver Horsens Folkeblad.
Det er første gang, at Horsens & Friends retter sine koncerter mod det yngre publikum.
– Men One Directíon rammer vi en anden målgruppe, end vi har gjort ved mange af de tidligere store koncerter. Vi har ikke været for gode til at gøre noget for de helt unge, og har aldrig tidligere lavet det ultimative for den målgruppe, siger direktør Frank Panduro til Horsens Folkeblad.
Horsens lægger grund til den eneste koncert i Danmark med One Direction, der i 2015 turnerer med “On the road again tour 2015”.
30.000 billetter bliver sat til salg til koncerten og de kan købes fra den 1. november via Billetlugen samt ved Horsens Ny Teater og Fona-butikkerne.
Se billeder af One Direction øverst i artiklen og musikvideoen “You & I” nedenunder…