Popstjerne skudt mens hun skrev autografer

Den 22-årige amerikanske popstjerne Christina Grimmie blev skudt efter en koncert i Florida.

Den kun 22-årige popstjerne Christina Grimmie blev skudt efter en koncert i Orlando, Florida. Foto: Steve Marcus/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den kun 22-årige Christina Grimmie, der deltog i konkurrencen “The Voice” i 2014, er død efter hun blev skudt ned mens hun skrev autografer efter en koncert. Det skriver nyhedsmediet ABC News.

Den mistænkte for nedskydningen skød derefter sig selv, oplyser Wanda Miglio fra Orlando Police Department.

– Grimmie og bandet var ved at skrive autografer og sælge merchandise, da en mand med to skydevåben trådte hen til popstjernen og skød hende, fortæller Wanda Miglio, der ikke kan sige noget om, hvordan det lykkedes den mistænkte at få våben med sig ind til koncerten.

Det var Christina Grimmies bror, der umiddelbart efter skuddene fik tacklet den mistænkte, og dermed afværgede ham fra at gøre yderligere skade på andre.

Under slåskampen skød den mistænkte sig selv og blev erklæret død på stedet.

– Hendes bror fik ham stoppet i at ramme andre. Han er en helt, siger Miglio.

Christina Grimmie blev 22 år gammel.

 

Powered by Labrador CMS