Polsk kvinde anholdt for at smugle 20 kilo hash
Politiet fandt 20 kilo hash i kvindens bil.
En 40-årig polsk kvinde anholdt for indsmugling af 20 kilo hash.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under videoen
Kvinden blev onsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for indsmugling af cirka 20 kilo hash.
Den 40-årige blev anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag aften klokken 21.25, efter at toldere fra Toldstyrelsen havde fundet det ulovlige stof gemt i kvindens bil i forbindelse med en kontrol ved Frøslev Grænseovergang.
Kvinden blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
Hun nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen.
“Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere af hensyn til efterforskningen”, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.