Pølser og burger på grillen kan give kræft

Forabejdet kød som pølser, burgere og spareribs øger risikoen for kræft. Foto: Iris/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Den norske læge Tanja Kalchenko mener, at mange – lykkeligt uvidende – skader helbredet ved at lægge forarbejdet kød på grillen

Sommeren er over os, og kølediskene bugner af gode grill-tilbud. Men meget af det mad, vi lægger på grillen er af den forabejdede slags, som i værste fald kan skade helbredet og føre til kræft.

Pølser, spareribs og burgere er de værste syndere, fortæller læge og overlæge ved Ullevål Universitetshospital, Tanja Kalchenko:

– I modsætning til røg, er der ingen, der minder os om, at grillpølser også kan føre til kræft og i værste fald dræbe. Jeg mener, at bearbejdet kød kan være lige så farligt som rygning, siger hun til VG.

– Det er selvfølgelig svært at lave den matematiske beregning på risikoen og sammenligne forarbejdet kød og rygning. Men når man tænker på, at mindst fire store, internationale kræftforsknings-institutter fraråder indtag af forarbejdet kød, ligesom de fraråder rygning, mener jeg, at der er grund til at lave en sammenligning, siger Tanja Kalchenko.

Helsedirektoratet: Umuligt at sammenligne røg og forarbejdet kød

Afdelingsdirektøren i de norske Helsedirektorat mener, at det er umuligt at lave en sammenligning mellem rygning og forarbejdet kød, men fremhæver alligevel, at mange alligevel bør begrænse indtaget af forarbejdet kød.

– Højt indtag af forarbejdet kød som pølser øger risikoen for blandt andet ende- og tarmkræft. Men al mad kan indgå i en varieret kost – også pølser. Et godt råd er ikke at spise bearbejdet kød hver dag.

Hun råder imidlertid også folk til at overveje, om de kan erstatte det forarbejdede kød med noget andet.

– Det er en god idé at overveje alternativer som for eksempel frugt, grøntsager, groft brød, fisk, kylling eller kalkun. Helsedirektoratet anbefaler først og fremmest, at man spiser en varieret og hovedsagligt plante-baseret kost, siger hun.

Efterlyser flere sunde grill-alternativer

Problemet med det forarbejdede kød er ofte et meget højt saltindhold. Flere norske myndigheder ser ikke noget galt i at smide rent, regulært kød på grillen – en gang i mellem.

Men i den norske Kræftforening efterlyser man flere grill-alternativer som fisk og fjerkræ, som ikke på samme måde kan linkes til kræft, og som ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er langt sundere.

Powered by Labrador CMS