Politisk undren over opbakning til Grimhøjmoskeen

Et politiske uvejr har flere gange ligget over Grimhøjmoskeen i Aarhus-bydelen Gellerup. Senest samlede skyerne sig over moskeen, da en DR-dokumentar i begyndelsen af januar stillede skarpt på moskeens formand og hans ønsker om en islamisk stat. Stormen tiltog få dage senere, da det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev ramt af et terrorangreb, og moskeen ikke formåede at tage entydigt afstand fra angrebet.

At Østjyllands Politi og Aarhus Kommune er i dialog med moskeen og ligefrem roser den for at bremse radikaliserede unges færd til Syrien og Irak vækker frustration på dele af Christiansborg, skriver Berlingske.

Blandt andet hos Dansk Folkeparti, der ønsker moskeen lukket og i sidste uge sammen med de Konservative og Liberal Alliance foreslog, at Rigsadvokaten skulle stå for en undersøgelse af moskeen.

»At bygge imamernes autoritet op og tro, at de er en del af løsningen, det er dybt problematisk. Hvis man skal være helt ærlig, så er det et skøn – også fra politiets side hvor mange der rejser ud. Vi ved, at moskeen har kaldt de unge Syrien-krigere for helte og martyrer, derfor skal vi ikke gøre dem til vores samarbejdspartnere. De er en del af problemet, ikke løsningen,« lyder det fra Martin Henriksen (DF), Dansk Folkepartis integrationsordfører, til Berlingske.

Grimhøjmoskeen er en af de mest udskældte moskeer herhjemme, og det kan ikke udelukkes, at den har haft en indvirken på de træge politiske forhandlinger om antiradikaliseringsplanen, der skal finansieres af 60 millioner kroner fra satspuljemidlerne.

En af knasterne i forhandlingerne har været, hvilken rolle imamerne skal spille i. Torsdag kunne Jyllands-Posten ved hjælp af et internt brev fra forhandlingerne – som justitsminister Mette Frederiksen (S) var afsender af – berette, at der ikke skal bruges satspuljemidler »til at understøtte en dialog med religiøse forkyndere«.

Hos Venstre undrer det, at Grimhøjmoskeen får ros, og man har ikke tænkt sig at rokke sig på netop spørgsmålet om dialogen med religiøse forkyndere.

»De må selvfølgelig sige, hvad de vil, men jeg er fundamentalt uenig. Jeg har svært ved at se, at moskeen kan være del af nogen succes. Der er rejst langt flere foreign fighters fra Aarhus, end hvad byens størrelse berettiger. At en del af den bølge måske er rullet tilbage, ændrer ikke ved, at moskeen har været med til at fremme rejseaktiviteterne. Det er barokt, og jeg har svært ved at følge politi og kommune her,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

Omvendt ønsker de Radikale ikke at gøre sig til dommer over, hvem politi og andre myndigheder er i dialog med, når det gælder om at bekæmpe radikalisering.

»Det er fornuftigt, at politiet griber de muligheder, der er. Jeg har hele tiden haft det indtryk, at politiet samarbejder med imamer og andre, der kan være med til at påvirke unge. Det er kun fornuftigt. Vi skal på Christiansborg ikke detailstyre politiet og bedømme, om de samarbejder med de rette eller ej,« siger partiets retsordfører, Jeppe Mikkelsen (R).

Mette Frederiksen siger til Berlingske, at hun ikke har en holdning til, om det er klogt, at Østjyllands Politi og kommune roser Grimhøjmoskeen.

»Men jeg synes, at der er ytret holdninger fra Grimhøjmoskeen, som der er grund til at tage afstand fra. Og jeg synes også, der påhviler de religiøse forkyndere i det muslimske miljø et særligt ansvar for at træffe de rette holdningsmæssige valg. Både omkring det der er sket i Frankrig og foreign fighter-problematikken.«

Spørgsmål: Hvis politiet har ret, så lyder det jo som om, at de religiøse forkyndere har lyttet?

»Jeg vil ikke gå ind i noget, jeg ikke har oplysninger om. Så må vi få dem, og så må vi vurdere dem,« lyder det fra justitsministeren.

Tirsdag mødes partierne bag satspuljeforliget igen for at forhandle om antiradikaliseringsplanen.