Politisk flertal står bag opsigtsvækkende lov

Det har vakt opsigt, at en 30-årig kvinde fredag blev idømt to års ubetinget fængsel for blandt andet at have opfordret og medvirket til angreb på politiet efter en demonstration mod covid-19 restriktioner, hvor 16 betjente kom til skade.

Straffen blev fordoblet, da der var tale om en forbrydelse “med baggrund i eller sammenhæng med” covid-19-pandemien, som en hastelov fra foråret 2020 foreskriver. Og det er som ønsket, siger et flertal i Folketinget.

– Ingen er blevet dømt for at demonstrere, men for at begå grov kriminalitet.

– Jeg synes, det er godt, at vi fik vedtaget den lov og sendt det signal, at man ikke skal berige sig selv eller lave alvorlig kriminalitet, når vi står i denne her krise, siger retsordfører for Socialdemokratiet Jeppe Bruus.

Samråd venter

De Radikales – der stemte imod loven – Kristian Hegaard har efter dommen skrevet, at han ikke mener, at optøjer efter demonstrationer skal straffes hårdere, fordi de var mod covid-19-restriktioner. Og at han vil kalde justitsministeren i samråd.

Og hos SF, der stemte for loven, er retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt loren.

– Der er ingen tvivl om, at jeg tager skarp afstand fra det, hun har gjort.

– Men som jeg husker det, var tanken med loven, at man fik dobbelt straf, hvis man udnyttede covid-19-pandemien til at skabe social uro, siger hun og fortsætter:

– Derfor er jeg overrasket over, at den bliver anvendt her. For jeg ser ingen forskel på denne her demonstration og så enhver anden, der udvikler sig voldeligt. Jeg kan ikke se, hvordan pandemien er blevet udnyttet.

Hun vil tage det op med justitsminister Nick Hækkerup (S). Umiddelbart er der dog fortsat et stort flertal for også den del af loven.

Venstre står bag loven

– Jeg har ingen kommentarer til en verserende sag.

– Men der er ingen tvivl om, at Venstre stadig står bag loven. Det blev helt nøjagtigt pointeret, da vi vedtog loven, at det også skulle dække sådanne situationer, siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

Det var da også Venstre selv, der foreslog at gøre uro, optøjer og vold mod politiet til den del af de forbrydelser, der giver dobbelt straf under covid-19-pandemien.

– I Venstre er vi bekymrede for udsigten til, at der potentielt kan opstå optøjer i gaderne på længere sigt i forbindelse med coronakrisen, og det mener vi ganske enkelt mangler i lovforslaget, sagde daværende retsordfører for partiet Inger Støjberg, da loven blev debatteret.

Optøjer

I de generelle betænkninger til lovforslaget fremgår det, at det er møntet på blandt andet optøjer med baggrund i pandemien:

– Endvidere vurderes der at være en vis risiko for, at myndighederne under covid-19-epidemien i Danmark vil kunne se optøjer med videre i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offentlige orden og fred.

Dansk Folkeparti står også fortsat bag loven. Retsordfører Peter Skaarup tweetede efter dommen, at “Dansk Folkeparti er tilfredse med dommen”.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, understreger, at der er tale om en lov, der kun skal gælde under helt særlige tider.

– Loven udløber ved årets udgang og blev forlænget, fordi vi stadig står i en sundhedskrise.

– Men det er klart, at det ikke er en lov, der skal eksistere længere end højst nødvendigt. Forhåbentligt står vi et helt andet sted til jul, siger han.

Kvinden, der modtog dommen, har anket til landsretten.

Hendes advokat, Erbil Kaya, har tidligere fortalt Ritzau, at landsretten skal vurdere, om det er meningen med loven, at den “også ville ramme grundlovssikrede demonstrationer, hvor corona-reglerne normalt ikke gælder.”

• Mand stukket med kniv i låret
• Betalte mindreårige piger for sex