Politiker tiltalt for at bortføre sin egen datter

Tiltalt for bortførelse af egen datter: "Hun er taknemmelig".

En politiker fra den norske by Aust-Agder er tiltalt for at bortføre sin egen datter. Foto: Google Maps.
Offentliggjort Sidst opdateret

En politiker fra Aust-Agder i Norge er tiltalt for at have bortført sin egen datter og låst hende inde i en specialbygget celle. Det skriver norske vg.no.

Politikeren hævder at have handlet i nødværge og nægter sig skyldig, skriver Fædrelandsvennen, som omtalte sagen tirsdag aften.

Kvinden, der er i 20’erne,  skulle angiveligt have alkoholproblemer og selve bortføringen var i følge faren et forsøg på at redde hendes liv.

Sidste sommer skulle manden og to hjælper, i følge tiltalen, have opsøgt datteren, bundet hende, dækket hendes hoved til og kørt hende væk i en bil.

Her blev hun altså kørt til den specialbyggede celle, hvor hun blev lænket med håndjern.

– Der er bygget en celle. Tanken var, at den skulle bruges til at afruse datteren, men det var ikke planen at beholde hende der i længere tid, siger mandens forsvarer Henrik Bliksrud til Fædrelandsvennen.

Tiltalt for frihedsberøvelse

Alle tre er tiltalt for frihedsberøvelse efter norsk straffelovs paragraf 254, som har en strafferamme på bøder eller fængsel i op til tre år. Ifølge FVN er retssagen berammet til august.

I følge Bliksrud nægter politikeren ikke selve frihedsberøvelsen, men understreger samtidig, at graden af frivillighed kan diskuteres. Han hævde derudover, at kvinden selv var taknemmelig for, at det skete.

Datterens bistandsadvokat, Arve André Larsen, siger, at den unge kvinde oplevede hændelsen som skræmmende og ikke i orden.

– Hun oplevede det som en ekstrem handling og en traumatisk oplevelse. Det er mange trek ved denne sag, som giver en underlig smag i munden. Det er ikke i orden, siger bistandsadvokaten til VG.

Han ønsker ikke å kommentere de bagvedliggende forhold eller klientens nuværende situation.

– Det har hele tiden vært hendes ønske, at gerningsmændene skal straffes, siger Larsen til VG.

Powered by Labrador CMS