Annonce
Politihunde fangede to børn efter brand
De blev set løbe fra stedet med en dunk.
Lørdag aften blev to børn på kun 14 år fanget at politiets hunde. Forinden gik alarmen om en brand på børne- og Ungecenter Vejle Fjord, der er en socialpædagogisk institution med egen skole for børn og unge op til 18 år.
Det skriver TV Syd.
Annonce
Branden opstod i et klasselokale og herefter så vidner to personer med en dunk stikke af fra stedet.
Det lykkedes altså hundene at opsnuse de to børn, som politiet ifølge TV Syd mistænker har knust en rude til det lokale, der senere blev sat i brand.
Om de to unge går på skolen, kan vagthavende ikke fortælle.
Annonce
Begge børn er under den kriminelle lavalder. I sådanne tilfælde bliver de sociale myndigheder rutinemæssigt informeret.