Annonce
Politihelikopter holder øje med Pegida-demonstration
I et forsøg på at få et bedre overblik over mandagens anti-islamiske demonstration i København har politiet sendt en helikopter ind over byen.
»Vi har forskellige redskaber, vi trækker på i forbindelse med den her type opgaver. Denne gang har vi prøvet at skabe os et andet overblik, nemlig ved brug af helikopter. Det er alene et forsøg på at give os et lidt bedre overblik over demonstrationerne,« siger Allan Wadsworth-Hansen, pressekoordinator ved Købenahvns Politi.
Det er den antiislamistiske bevægelse Patriotiske Europæere mod Islamisering af Vesten (Pegida), der demonstrerer mod »fundamentalistisk islam«. Som modsvar har gruppen Revolutionære Antifascister arrangeret en moddemonstration. Og antifascisterne har opfordret deltagerne i moddemonstrationen til at søge mod Pegidas demonstration og »vise deres modstand«.
Annonce
BNB