Politiets rolle i dødsfald undersøges

En ulykke 11. februar efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Politiets rolle i sagen bliver undersøgt.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker en sag fra 9. februar 2019, hvor en kvinde blev dræbt i en trafikulykke. Det skriver Den Uafhængige Politiklagemyndighed i en pressemeddelelse.

Newsbreak.dk har tidligere omtalt sagen. Ulykken skete, da kvinden krydsede Ny Vordingborgvej i udkanten af Kalvehave. Her blev hun ramt af en personbil. Hendes skader var så alvorlige, at hun blev erklæret død på stedet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skriver, at politiklagemyndigheden blev kontaktet af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi 11. februar. Politikredsen havde modtaget oplysninger om, at en politipatrulje var på stedet umiddelbart før ulykken. Her blev patruljevognens projektør tændt, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal nu undersøge politiets eventuelle rolle i ulykken.

Det sker altid, hvis en person dør eller kommer alvorligt til skade, når vedkommende er i politiets varetægt, eller hvis politiet på anden måde har haft en rolle i hændelsen.

“Politiklagemyndigheden vil gerne i kontakt med vidner, som har overværet episoden eller i øvrigt har oplysninger i sagen,” skriver Den Uafhængige Politiklagemyndighed i pressemeddelelsen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighedkan kontaktes på telefon 4178 3500 indenfor normal kontortid eller via e-mail på mail@politiklagemyndigheden.dk.

“Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen,” lyder det i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS