Politiets arbejde stoppede togtrafik

Det betyder forsinkelser lørdag morgen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering 07.09: 

DSB oplyser, at der igen kører tog mellem København H og Østerport. Togtrafikken blev tidligere på dagen indstillet, da politiet skulle have arbejdsro ved Nørreport.

Det er uvist, hvad politiet foretog sig, og Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi.

DSB oplyser, at der frem til omkring 07.30 kommer til at være forsinkelser og enkelte aflysninger, særligt på Kystbanen.

Original artikel:

Der kører ingen tog mellem Østerport og København tidligt lørdag morgen. DSB oplyste 05.50, at togtrafikken mellem de to stationer var indstillet, da politiet arbejder ved Nørreport.

– Togene fra København H mod Københavns Lufthavn og Malmø bliver derfor forsinkede, skriver DSB.

DSB oplyser også, at øvrige tog fra København H ligeledes bliver forsinkede.

Newsbreak.dk følger sagen …

Powered by Labrador CMS