Politiet vil nu jagte disse lovovertrædere
Man kan næsten kalde det for en tradition.
Når årets julebryg traditionen tro bliver frigivet 1. november klokken 20.59, begynder politiet på deres egen tradition.
Rigspolitiet skriver i en pressemeddelelse, at man har valgt at markere frigivelsen af julebryggen med en landsdækkende målrettet indsats rettet mod både spiritus- og narkokørsel.
Artiklen fortsætter under videoen
Politiet har endda tyvstartet lidt, for ifølge pressemeddelelsen er aktionen allerede gået igang.
Fra torsdag 31. oktober til søndag 3. november er der derfor politi på jagt efter bilister, der enten kører bil på stoffer, efter alkoholindtag eller begge dele.
Forhold dig til hjemturen
I pressemeddelelsen opfordrer politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Christian Berthelsen, til, at man på forhånd forholder sig til, hvordan man kommer hjem, før man tager del i en fest.
”Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker, hvor spiritus har været en medvirkende faktor, er over en periode fra 2013 til 2017 faldet med 27%”, udtaler Christian Berthelsen.
Det er jo gode nyheder, men det betyder, ifølge politiet, ikke, at man er sluppet helt af med billister, der kører berusede rundt omkring jul.
Rigspolitiet skriver, at man i 2018, ved den tilsvarende indsats sidste år, sigtede 112 bilister for spirituskørsel i løbet af fire dage. 21 af dem var involveret i trafikulykker.
Derudover sigtede man 110 bilister for at køre bil i narkotika- eller medicinpåvirket tilstand. To af de billister var involveret i trafikulykker.