Politiet undersøger efterladt taske ved politistation

Foto: Local Eyes.
Offentliggjort Sidst opdateret

Et område omkring Halmtorvet på Vesterbro i København er fredag aften afspærret, mens en taske undersøges.

Københavns Politi har afspærret et område på Vesterbro i København, mens politiet undersøger en taske uden ejermand, og som er fundet uden for politistation City på Halmtorvet.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen, Københavns Politi.

Tasken er fundet ved en flagstang uden for politistationen.

Se videoer fra Local Eyes her

Det var politiet selv, der fandt tasken. Det skete ifølge efterforskningslederen lige efter klokken 21, da man var i færd med at tage flaget ned.

– Vi ved ikke, hvorfor tasken står der uden ejermand, og det er vi ved at undersøge, siger Kenneth Jensen.

Politiet har afspærret et område fra Gasværksvej til Halmtorvet.

Der er foreløbig ikke rekvireret assistance fra forsvarets bomberyddere, oplyser Kenneth Jensen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS