Politiet på jagt: Teenagere kidnapper og voldtager 13-årig

Tre teenagere trak den 13-årige ind i et øde hus, hvor de voldtog hende.

Den 13-årige blev overfaldet af hele tre teenagere.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre teenagedrenge greb fat i en 13-årig pige, som de trak med ind i efterladt hus i Philadelphia. Her overfaldt de den stakkels pige seksuelt, inden de stak af og lod hende ligge. Det skriver NBC 10.

Pigen gik i en lokal park lidt før klokken 17 søndag, da de tre drenge tog fat i hende og trak hende med ind i huset.

– De begynder en samtale med hende for at lokke hende i baghold, siger politikommissæren i Philadelphia, Richard Ross, og fortsætter:

– Bagefter trækker de hende ind i det her forladte hus, der nu er blevet lukket af.

Mor i chok

Ifølge politiet overfaldt drengene den unge pige seksuelt, inden de forlod hende. Pigen blev sendt på hospitalet, hvor det blev erklæret, at hun var i stabil tilstand.

– Det er forfærdeligt, siger Melynee Walker, en mor der bor tæt på gerningsstedet, og fortsætter:

– Forfærdeligt. Jeg har unge døtre selv, så bare at tænke på det er sønderknusende.

Politiet på bar bund

Selvom huset juridisk har været ubeboet i årevis, kan naboerne fortælle, at de har set folk komme ud og ind af hjemmet.

Special Victims Unit har overtaget sagen, og politiet leder stadig efter drengene.

– Vi har kun kælenavne på en eller to af dem lige nu, afslutter Ross.

Powered by Labrador CMS