Politiet har disse – men mangler dette
Politiet har noget, men mangler noget andet: Måske dig. Klik billederne igennem.
Det er bare ikke sjovt at have haft indbrud. Ikke nok med, fremmede har rodet rundt i dit hjem, det kan også være, du mangler dit kæreste eje.
Måske har du nu muligheden for at blive genforenet med det.
(Klik dig gennem galleriet og se, om du genkender noget).
Artiklen fortsætter under videoen
I hvert fald efterlyser politiet ejerne til en række tyvekoster.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på sin Facebook-side.
“Bor du i Næstvedområdet? Og har du haft indbrud i dit hus i november, december eller januar? Så har vi måske noget, der er dit”, starter opslaget.
Politiet har fanget en person, der muligvis står bag en række indbrud i Næstved og omegn i perioden fra den 20. november 2019 til den 17. januar 2020.
I den forbindelse er der fundet en række tyvekoster, hvoraf de fleste hurtigt er kommet retur til ejerne.
Stadig koster tilbage
Der er dog en smule tilbage, dem kan du altså se i galleriet over artiklen.
“Så hvis du har haft ubudne gæster i dit hjem i Næstvedområdet i den nævnte periode, og genkender noget fra billederne herunder, er du velkommen til at kontakte os på e-mail: lhe030@politi.dk eller på telefon: 50974307 (alle hverdage mellem klokken 9 og 12)”, skriver politikredsen videre.
Du kan dog ikke bare ringe og sige, at en given ting tilhører dig. Du skal også kunne bevise det. Det kan for eksempel være med en kvittering, et foto eller en politianmeldelse.
Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi inden den 12. februar 2020.