Politiet fandt ingen våben hos Odense-bande

Arkivfoto: Elo Christoffersen
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet fandt ingen våben under ransagningen af den kriminelle bande Black Armys klubhus på Nyborgvej i Odense tirsdag. Det oplyser vicepolitikommissær ved Fyns Politi Ulrik Lorentzen til Fyens Stiftstidende.

»Vi ved ikke, hvorfor vi ikke fandt noget. Tingene kan jo være flyttet rundt. Det er jo en dommer, der har vurderet, at oplysningerne var gode nok til en ransagning, så vi har gjort det efter reglerne,« siger han.

Det var Fyns Politi, der stod for ransagningen af Black Armys klubhus, mens Task Force Vest, der er en særlig enhed, som efterforsker rocker- og bandekriminalitet, stod for ransagningerne af to private beboelser i Fredericia. Målet var at finde våben på alle tre adresser.

Det er fortsat uvist, om der blev fundet nogle våben på de to adresser i Fredericia.

BNB

Powered by Labrador CMS