Politiet erkender omfattende overvågning af bilister

Ved grænseovergange, færgeruter, motorveje og andre trafikale knudepunkter står der rundt om i Danmark 106 kameraer, som registrerer de forbikørende bilers nummerplader.

Kameraerne er en del af et overvågningssystem, som politiet bruger til at opklare og forebygge kriminalitet, og skiftende justitsministre har gang på gang fremhævet, hvor godt det fungerer. Men nu viser det sig, at politiets brug af systemet til en omfattende registrering af alle forbipasserende bilister kan være på kant med persondataloven. Det skriver Information.

For Rigspolitiet har anlagt en meget »vid fortolkning« af reglerne på området, siger Peter Blume, der er professor i persondataret ved Københavns Universitet.

»Min umiddelbare vurdering er, at den ikke er inden for skiven,« siger han til avisen.

To kategorier

Overvågningen af bilister kan i grove træk deles op i to kategorier. Hvis en nummerplade bliver scannet, og bilen eksempelvis mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet, må politiet gemme oplysninger om det såkaldte ’hit’ i mindst tre måneder og op til to år.

De data, der gemmes, er typisk oplysninger om, hvor bilen er set, hvornår og et oversigtsbillede af bilen.

• S og DF: Politiet skal kunne lagre data om bilister længe
• Politiet må snart bruge kontroversielt overvågningsværktøj endnu mere

Hvis bilen derimod ikke giver et ’hit’ i politiets databaser, er reglerne anderledes. Oplysninger om bilister, som ikke er mistænkt for noget, skal som udgangspunkt slettes igen straks eller inden for senest 24 timer.

Men i praksis gemmer de stationære kameraer oplysninger om alle forbipasserende bilister i 30 dage, bekræfter Rigspolitiet over for Information. Det gælder også, selvom bilisterne ikke er mistænkt for nogen lovovertrædelser.

Sagens fulde omfang

Den oplysning har før været nævnt ganske kort i en artikel i Ekstra Bladet, men det er først nu, sagens fulde omfang kommer frem.

Den omfattende overvågning af samtlige forbipasserende bilister skyldes Rigspolitiets fortolkning af en særlig undtagelsesbestemmelse i reglerne. Hvis oplysningerne bliver indsamlet som led i en »målrettet politiindsats«, må politiet gemme oplysningerne i op til 30 dage. Også selv om bilisterne ikke er mistænkt for noget. Det kræver blandt andet, at den »målrettede« indsats er »tidsmæssigt og geografisk afgrænset«. Det er Rigspolitiets fortolkning af denne regel, som nu vækker kritik.

Rigspolitiet mener nemlig, at reglen om, at indsatsen skal være geografisk afgrænset, godt kan betyde, at overvågningen dækker alle politikredse – altså hele landet. Og kravet om en tidsmæssig afgrænsning betyder ifølge politiet bare, at der skal sættes et slut- og starttidspunkt for den målrettede indsats.

Det viser dokumenter, som internet-aktivisten Christian Panton har fået aktindsigt i hos Rigspolitiet og delt med Information.

I praksis betyder det altså, at de 106 stationære kameraer rundt om i landet gemmer oplysninger om alle forbipasserende bilister i 30 dage, oplyser Rigspolitiet til Information.

Undrer formand

Politiets fortolkning af reglerne undrer Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening. Han henviser til, at Datatilsynet i 2015 slog fast, at en opbevaring af oplysningerne i 30 dage »kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven«.

»Men realiteten er, at Rigspolitiet har gjort undtagelsen til hovedreglen. De gemmer stort set alle ’no-hits’ i 30 dage. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være inden for rammerne af persondataloven,« siger Jesper Lund.

Juraprofessor Peter Blume var i 2015 med til at udarbejde Datatilsynets udtalelse om spørgsmålet. Han havde personligt ikke forudset, at Rigspolitiet ville kunne tolke udtalelsen så bredt, som det er tilfældet.

»I Datarådet går vi ud fra, at når vi træffer en afgørelse, så bliver den overholdt – specielt af offentlige myndigheder. Men det her virker mere vidtgående, end det var meningen,« siger Peter Blume.

Han tilføjer, at borgere har mulighed for at klage til Datatilsynet, som så vil kunne tage sagen op igen.

Uskyldige kan blive mistænkt

Jesper Lund fra IT-Politisk Forening frygter, at den omfattende brug af systemet vil betyde, at uskyldige kan ende med at blive mistænkt for forbrydelser, alene fordi de har befundet sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

»Rigspolitiet har selv nævnt, at det kan være et tegn på menneskesmugling, hvis en bestemt bil kører frem og tilbage over grænsen mange gange. Men der kan jo være alle mulige andre forklaringer. Måske har du en elskerinde i Flensborg. Så er det ubehageligt, hvis politiet pludselig tropper op på din hjemmeadresse, og det er konen, der åbner døren,« siger han til Information.

Enhedslistens Henning Hyllested siger, at de nye oplysninger viser, at overvågningen er mere omfattende end han »nogensinde havde forestillet« sig. Han vil nu bede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) redegøre for sagen over for Folketinget.

På grund af ferie har det ikke været muligt at få et mundtligt interview med en repræsentant fra Rigspolitiet om kritikken af systemet. Men i en udtalelse til Information skriver Rigspolitiet, at deres brug af nummerpladescannerne er i overensstemmelse med de gældende regler på området.

Rigspolitiet skriver også, at »politiet ikke må søge efter nummerplader, som ikke har tilknytning til en konkret sag«.

Desuden mener Rigspolitiet, at automatisk nummerpladegenkendelse er et »stærkt værktøj«, når det gælder bekæmpelse af eksempelvis rocker- og bandekriminalitet samt organiseret indbrudskriminalitet, menneskehandel, narkotikakriminalitet og omrejsende kriminelle.

Kilde: Information.