Politiet efterlyste scooter: Nu er der nyt

Manden på scooter, som Nordjyllands Politi efterlyste tirsdag, er blevet fundet. Han er ikke den knivvæbnede røver.

Nordjyllands Politi efterlyste en scooterkører i forbindelse med et røveri i SPAR i Vestbjerg. Han er identificeret, men er ikke gerningsmanden. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag udsendte Nordjyllands Politi et noget grumset billede af en sortklædt scooterkører, der drønede forbi supermarkedet SPAR på Blomsterbakken i Vestbjerg.

Politiet havde brug for hjælp til at identificere manden, som politiet formodede havde en relation til det bevæbnede røveri, der fandt sted i butikken den 18. december.

Nordjyllands Politi har fundet frem til manden, men sagen er ikke helt opklaret endnu.

Fundet efterlyst mand

På trods af at billedet, som poltiet sendte ud var noget sløret, så er det lykkedes politiet at få identitet på scooterkøreren.

–  Vi vil gerne sige tak for de henvendelser, vi har fået i sagen. De har været til stor hjælp. Vi ved nu, hvem ejeren af scooteren på billedet er. Ejeren er ikke gerningsmanden til røveriet, udtaler politikommissær Martin Rolighed, Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dermed er sagen endnu ikke opklaret.

Efterforskes fortsat

Nordjyllands Politi oplyser, at de forsætter efterforskningen i sagen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Gerningsmanden, der trådte ind i SPAR omkring klokken 21.00 bevæbnet med en kniv, truede personalet til at udlevere kontanter.

Manden, der var maskeret under røveriet, beskrives som værende mellem 20 og 25 år gammel, cirka 180 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han talte dansk, var lys i huden og havde rødt hår og regner. Derudover havde gerningsmanden blå øjne.

Ligger du inde med oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Powered by Labrador CMS