Politiet efterlyste bus-voldsmand: Nu er der nyt
En mand har nu meldt sig selv som voldsmanden.
En kontrollør i en bus på linje 13 i Aalborg fik skader på højre hånd, i ansigtet og på sine knæ, da en voldsparat mand reagerede på billetkontrol.
Den unge mand gik nemlig amok på buskontrolløren, der steg ind i bussen på Borgergade i den nordjyske by 2. november klokken 17.06.
I den forbindelse efterlyste Nordjyllands Politi, med billede, den formodede voldsmand.
Og nu er der nyt i den sag: Nordjyllands Politi aflyser efterlysningen.
Meldte sig selv
En 23 årig mand indfandt nemlig klokken 16.55 på politigården i Aalborg og meldte sig selv.
Manden er nu anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste og efter juridisk vurdering forventes anholdte løsladt med henblik på senere retslig efterspil.
Stak af fra stedet
Efter at have demonstreret sin mildt sagt lidet imponerende overlegenhed, stak den voldsmanden af fra stedet. Som vanlig har politiet taget sagen ganske alvorligt – ikke mindst fordi det her i landet skal være til at passe sit arbejde uden at frygte afstumpede voldsidioter.